AGF præsenterer købet af Callum McCowatt
De danske mestre opruster offensiven med Silkeborgs farligste mand.

Callum McCowatt er AGF-spiller.
Den newzealandske landsholdsspiller skifter til de danske mestre efter tre sæsoner i Silkeborg IF, og dermed har en af sommerens store transfersagaer i Søhøjlandet fået sin afslutning.
Selvom den 27-årige offensivspiller længe har været kædet sammen med et skifte over Atlanten til MLS, bliver han nu i Superligaen og ifører sig i stedet AGF-trøjen.
Superliga-stjernen tiltræder i AGF på en kontrakt frem til 2030.
Ifølge Tipsbladets oplysninger betaler AGF i omegnen af to millioner euro svarende til 15 millioner kroner for newzealænderen, der havde halvandet år tilbage af sin kontrakt med Silkeborg IF.
McCowatts tid i Silkeborg kastede 30 mål og 12 oplæg af sig i 111 optrædener.

Et tidligere AGF-talent nærmer sig et stort skifte til hollandsk fodbold. Læs mere her:

Silkeborg IF
AGF












