Lang tå ødelagde Isaksen-stime: Gattuso buldrer videre
Gustav Isaksen var få centimeter fra at have sendt sit mandskab foran kort før pausen.

De færreste havde nok troet det før sæsonen.
Status i Serie A er i skrivende stund, at Gennaro Gattuso og Lazio fører rækken efter otte spillerunder, hvor Inter dog kan udligne Rom-mandskabets 22 point i deres overskydende.
De tre seneste point blev hentet sent lørdag aften, hvor både Oliver Provstgaard og Gustav Isaksen igen startede inde.
Ved slutfløjt kunne Gattuso glæde sig over tre point og cifrene 2-0 på måltavlen på Stadio Olimpico, hvor Parma var gæster.
Gustav Isaksen fik bragt Lazio foran kort før pausen, men der blev dømt offside. En langsom gengivelse viste, at hvis danskeren kunne have klemt sig ned i nogle støvler, der var et par størrelser mindre, så havde målet nok fået lov at stå.
Danskeren havde scoret i sine seneste to kampe for Lazio og kunne med sin scoring derved have udbygget sin målstime.
I pausen blev Oliver Provstgaard, der rendte rundt med et gult kort, skiftet ud.
Efter pausen scorede Lazio to gange og virkede til at have godt styr på Parma-mandskabet, der slet ikke blev farlige efter pausen - troede man.
Et indlæg i overtiden strøg nemlig på mærkværdig vis henover Lazios keeper og så stod der pludselig 2-1, men det mirakuløse comeback udeblev dog.

Vild kamp udspillede sig i Napoli.

Gustav Isaksen
Lazio













