Medie: FC Midtjylland sælger profil til storklub
Valdemar Byskov er ifølge Bold på vej til hollandsk fodbold.

Transfervinduet lukker om få dage, men der forventes at komme godt gang i svingdøren i FC Midtjylland her på falderebet.
Lørdag erfarer Bold, at FC Midtjylland sælger Valdemar Byskov.
Ifølge mediet skifter den 21-årige dansker til hollandske AZ Alkmaar.
Mediet melder, at Byskov forventes at rejse til Holland i løbet af weekenden for at gennemgå det obligatoriske lægetjek.

FC Midtjylland får ifølge Bold 52 millioner kroner for danskeren.
Byskov skriver angiveligt under på en fireårig aftale med den hollandske Europa League-klub.
Danskeren blev tidligere på måneden rygtet til AZ Alkmaar, og nu lader det til, at skiftet er faldet i hak.
Byskov fik debut for Ulvene i 2022 og har siden spillet 109 kampe for klubben.

FC Midtjylland
AZ Alkmaar












