Et år efter Brøndby-exit: Masterclass har lagt fundamentet Foto: Grazer AK

Et år efter Brøndby-exit: Masterclass har lagt fundamentet

Det er et år siden, at han forlod Brøndby IF for at drage mod udlandet. Vestegnsklubbens filosofi har hjulpet ham godt afsted, fortæller han til Campo.

Ludwig Vraa
Foto: Grazer AK

For godt et års tid siden valgte Ludwig Vraa at flå teltpælene op og flytte til udlandet.

Turen gik til den østrigske klub Grazer AK og betød samtidig et farvel til Brøndby IF, som han dengang fortalte til Campo, var klar til at lade ham gå.

Efter et år i udlandet og efter en sæson i den knap så sjove ende af den bedste østrigske række reflekterer det tidligere Brøndby-talent over det første år væk fra Danmark.

Her mærker han særligt, at Masterclass-værdierne, han har med fra Brøndby IF, er kommet til spil. Det fortæller han til Campo.

- Der har selvfølgelig været gang i den. Det har været et godkendt første år hernede, og det har fulgt levet op til forventninger. Jeg nåede at træne med Superliga-truppen i Brøndby i godt to år, inden jeg tog afsted, og det har virkelig givet mig et fundament, jeg har bygget videre på hernede, siger Ludwig Vraa og fortsætter:

- Jeg er virkelig taknemmelig for alt det, de har givet mig med videre. Det var selvfølgelig ikke planen, at jeg skulle få mine første seniorkampe i udlandet. Det havde jeg jo håbet på kunne være i Brøndby IF, men sådan er tingene bare i fodbold, siger det tidligere Brøndby-talent til Campo.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Ohnesorge modsiger eksperter: Det har vi ikke brug for
Ludwig Vraa
Foto: Grazer AK

Hvis den første sæson i Grazer AK var hård for Ludwig Vraa, tyder det på, at sæson to også kan gå hen og blive udfordrende.

Klubben har fået en svær start på sæsonen, hvor man blandt andet fik ørerne i maskinen mod Tonni Adamsen og Rapid Wien. Her tabte Vraa og holdkammeraterne med hele 0-8, og hele fire gange måtte den unge forsvarsspiller se Adamsen score.

Trods svære udsigter for klubben holder Ludwig Vraa fokus på, hvad han kan gøre for at forbedre sig selv på banen.

- Jeg har nogle klare forventninger til mig selv, om at jeg gerne vil spille endnu mere end sidste sæson. Selvom jeg fik plus 20 kampe, vil jeg da helt sikkert gerne op og spille endnu mere.

- I spillet på banen vil jeg bare gerne vise, at jeg er blevet more moden, og at jeg vil arbejde røven ud af bukserne, siger Ludwig Vraa til Campo.

Brøndby IF sender ifølge Campos oplysninger forsvarsspilleren Rasmus Lauritsen afsted

Læs mere her:

Eksklusivt: Brøndby-spiller lander ny klub

Mest læste

Notifications

Notifikationer