Brøndby forhandler om Lyngby-køb Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix og Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Brøndby forhandler om Lyngby-køb

Brøndby IF og Lyngby ser, om de kan nå til enighed om en transfer af Casper ‘Dani’ Winther.

Julius Ohnesorge Lyngby Andreas Bjelland Brøndby
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix og Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Med en uge til transferdeadline skruer Superliga-klubberne op for temperaturen i forhandlingerne om køb og salg.

Adskillige spillere er på vej til eller fra udlandet – og så er der også mulige, interne handler.

En af de mest opsigtsvækkende er Casper Winther, Brøndby IF gerne vil købe af Lyngby Boldklub.

Skarp pris

Ifølge Bold vil Lyngby have en aftale til omkring halvanden million euro, cirka 11 millioner kroner, hvilket er et prisleje, Campo også har hørt nævnt i markedet i forbindelse med Lyngby-midtbanespilleren.

Winther har været en af Lyngbys bedste og vigtigste spillere, og Superliga-oprykkerne har god grund til at kræve sig godt betalt for at miste en vigtig spiller, der sandsynligvis skal erstattes i en for Lyngby dyr handel før deadline onsdag aften i næste uge.

Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Lyngby er ifølge Campos oplysninger fortsat på jagt efter en forsvarsspiller, og oprykkerne kunne givetvis også have godt af offensive forstærkninger efter en sæsonstart med godt spil men for få af de mange chancer omsat til scoringer.

Lyngby er også en af klubberne, der har kig på en mulig lejeaftale med Mathias Jensen i Brøndby IF.

Lyngby-boss revser dommerfejl

Mest læste

Notifications

Notifikationer