Uheldig AGF-komet: Prøver at komme hurtigt videre
Frederik Emmery fik en kedelig hovedrolle på Ceres Park Vejlby søndag eftermiddag.

📍Campo på Ceres Park Vejlby
De Hviie led en hård skæbne søndag eftermiddag.
Selvom AGF sad klart mest på spil og chancer hjemme mod OB, så måtte Jakob Poulsens mandskab nøjes med ét enkelt point.
En af grundene til det var en yderst uheldig aktion fra Frederik Emmery, da AGF-wingbacken gik i duel med OB's Ismahila Ouédraogo, vandt duellen, men på tragikomisk vis for AGF fik han med tacklingen sendt Jann-Fiete Arp perfekt i dybden, før tyskeren gjorde det til 1-1 i første halvleg.
- Jeg synes egentlig, at vi spiller en god kamp og har styr på det. Det er to aktioner, hvor vi lige sover lidt, og så scorer de. Den første er selvfølgelig lidt uheldig fra min side.
Da Campo efterfølgende spurgte, hvordan den oplevelse satte sig i den 19-årige AGF-komet lød svaret:
- Jeg prøver at komme hurtigt videre. Jeg ved godt, at det var pisseuheldigt, og sådan er det. Men nej, det var bare næste aktion igen. Det var ikke noget, jeg skulle lade mig påvirke af, fortæller Frederik Emmery til Campo og resten af den fremmødte presse.

Frederik Emmery spillede ellers en fornuftig kamp, hvor han flere gange blev farlig i AGF's venstre side med hans pågående driblinger over for OB's højre back, Peter Therkildsen.
AGF-talentet blev pillet ud efter 64 minutters spil til fordel for Rasmus Carstensen.
Du kan læse hele Campos Konklusion på opgøret lige her:

AGF
OB
Frederik Emmery












