De kan blive guld værd, Brøndby! Men hvad laver I? Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

De kan blive guld værd, Brøndby! Men hvad laver I?

Brøndby IF var ved at give Sønderjyske en fodboldlektion mandag aften i Superligaen, men så faldt man sammen.

Mads Frøkjær
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix
| 17 aug 2026-19.00
Brøndby IF
v t u v v
3 : 2
1.32
xG
0.82
Slut
Sønderjyske
v t t t t
M. Frøkjær-Jensen
18'
M. Frøkjær-Jensen
30'
O. Hyseni
45'+1'
B. Tambedou
58'
Mohamed Haidara
64'
11.40
X5.00
27.00

Sønderjyskes seneste oplevelse på Brøndby Stadion var ikke en rar én af slagsen.

Man forlod Vestegnen med 0-6 på måltavlen, men lidt mere end en uge senere slog man så de gul-blå 3-0 i Haderslev.

Det skulle vise sig, at de dårlige oplevelser på Brøndby Stadion fortsatte, selvom gæsterne formåede at bide fra sig i anden halvleg. Hjemmeholdet førte 3-0 ved pausen, men var tæt på at dumme sig gevaldigt efter en nærmest perfekt første halvleg.

Kampen endte 3-2.

Artiklen fortsætter efter reklamen.

Højdepunktet

Olti Hyseni fik sin startdebut for Brøndby. Den blev krydret med en scoring i første halvlegs tillægstid.

På en anden positiv note, så fik Mads Frøkjær virkelig sparket liv i sin sæson, da han scorede Brøndbys to første scoringer.

Målmand Marcus Bundgaard leverede et kæmpe drop på Hysenis 3-0-scoring, som var et halvsvagt forsøg, der sad lige på den 25-årige keeper, men som han uheldigvis lod gå mellem sine ben. Ikke én, man ønsker at se igen, hvis man hedder Marcus Bundgaard.

Olti Hyseni jublede ikke ved scoringen mod sin tidligere klub, men mon ikke, at han er godt tilfreds, når hovedet rammer puden i aften.

Brøndby virker til at have gjort et kup med købet af den blot 19-årige dansker, der sammen med Frøkjær strålede.

De to kan virkelig blive vigtige, hvis de kan finde mere af det spil frem, som de viste i første havleg mod Sønderjyske.

Nedturen

Luis Binks har fået anførerbindet på Vestegnen.

I sæsonpremieren blev han skurken, da han begik et nærmest komisk straffespark mod AGF, der resulterede i pointtab.

Igen mod Sønderjyske viste den korte lunte sig, da han relativt umotiveret fik savet en modstander over, hvilket resulterede i et gult kort og frispark til gæsterne.

Artiklen fortsætter efter reklamen.

Det endte med, at Sønderjyske fik udnyttet dødbolden og fik scoret deres første mål, hvilket ændrede kampen fuldstændigt.

Langt fra, hvad man ønsker fra sin kaptajn. Som seer sad man med følelsen af, at Binks nemt kunne ødelægge kampen for sin mandskab med et dumt rødt kort.

Generelt faldt niveauet voldsomt for hjemmeholdet i anden halvleg, hvor man godt kunne have mistet point.

Marcus Bundgaard
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Overraskelsen

Bubacarr Tambedou steg til vejrs i anden halvleg, hvilket satte gang i Sønderjyske.

Sønderjyske var bagud 3-0 ved pausen, men et mål kort før en times spil gav håb til gæsterne.

Den gambianske angriber har hamret kasser ind i Estland, hvor han i seneste sæson leverede 14 mål i 18 kampe.

I sin bare anden kamp i Superligaen stemplede den 24-årige ind med en scoring. Det kan blive meget værd i en sæson, der ser svær ud for Sønderjyske, hvis man kan få gang i den stærke angriber.

Desværre for sønderjyderne måtte angriberen udgå efter 72. minutters spil, da han havde pådraget sig en skade.

Det holder Campo øje med

Fra Aral til Max - Hedder Superligaens nye assistkonge Ejdum?

Allerede efter en halv times spil var Brøndby foran 2-0. Det var på to scoringer af Mads Frøkjær, hvor begge oplæg blev leveret af nyindkøbte Max Ejdum.

Aral Simsir har forladt Superligaen. Den ekvilibristiske tyrker var i seneste sæson Superligaens ubestridte konge, når det kom til at levere oplæg til sine medspillere.

Er Max Ejdum den nye assistkonge? Det blev i hvert fald til to styks i den tidligere OB-mands fjerde Superliga-kamp for Brøndby IF, hvor han endda blev skiftet ud i pausen.

Mads Frøkjær
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Max Ejdum blev pillet ud i pausen. Assistenttræneren fortæller her hvorfor:

LIVE: Brøndby forklarer mystisk udskiftning

Mest læste

Notifications

Notifikationer