Tidligere FCK’er bomber løs – nu sammenlignes han med Zlatan Foto: Alessandro Garofalo TPX IMAGES OF THE DAY/REUTERS

Tidligere FCK’er bomber løs – nu sammenlignes han med Zlatan

Rosenborg-lejren er svært tilfredse med Amin Chiakha.

Zlatan Ibrahimovic jubler.
Foto: Alessandro Garofalo TPX IMAGES OF THE DAY/REUTERS

Da den bedste norske række gik på sommerpause, stod det tidligere FC København-talent Amin Chiakha med tre scoringer på leje hos Rosenborg BK.

Den dansk-algeriske angriber havde vist glimt af sit store talent, men det helt store gennembrud var endnu udeblevet i Norge.

Efter sommerpausen er der dog kommet helt andre boller på suppen for den 20-årige spydspids, hvor alt ganske enkelt er gået op i en højere enhed.

For nu er det efterhånden mere reglen end undtagelsen, at Chiakha kommer på måltavlen.

Lørdag slog den tidligere FCK'er til igen, da han scorede sit 13. mål siden sommerpausen i Rosenborgs 3-0-sejr over HamKam. Præstationerne er efterhånden så imponerende, at både en holdkammerat og klubbens cheftræner drager paralleller til en skandinavisk fodboldlegende.

– Han er Zlatan. Topangriber, topangriber, siger holdkammeraten Emil Konradsen Ceide efter kampen til TV 2 Norge ifølge VG.

Rosenborg-træner Freyr Alexandersson er enig i sammenligningen.

– Der er lidt Zlatan-tendenser over ham, siger den tidligere Lyngby Boldklub-træner til selvsamme medie.

Chiakha har nu scoret 16 mål i 25 kampe for Rosenborg.

Den vilde periode efter sommerpausen fik Rosenborg til at udnytte sin købsoption i lejeaftalen tilbage i august, så Chiakha nu er permanent bundet til klubben.

Chiakhas flotte sæson er ikke gået ubemærket hen hos klubber i nogle af Europas største ligaer:

Stort FCK-salg rygtes til Bundesligaen, La Liga og Ligue 1

Mest læste

Notifications

Notifikationer