Ohnesorge afslører: Han er altid en mulighed Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Ohnesorge afslører: Han er altid en mulighed

Brøndbys fodbolddirektør afslører, at den tidligere stjerne altid vil være en mulighed på Vestegnen.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

En markant skikkelse opholder sig fortsat på Vestegnen.

Gode gamle Andreas Maxsø, som var med til at vinde mesterskabet i 2021, træner nemlig stadig med i Brøndby IF.

Her holder den 32-årige midtstopper formen ved lige, mens han fortsat er på udkig efter en ny klub at spille i, da han står uden kontrakt.

Men hvad så med en aftale i Brøndby? Det har Julius Ohnesorge nu igen forholdt sig til.

- Da han er free agent, vil han altid være en mulighed. Men jeg har også sagt, at vi er ret tilfredse med de spillere, vi har på de centrale stopperpositioner. Lige nu har vi stadig for mange - i hvert fald én for meget, måske to.

- Så før det overhovedet bliver aktuelt, skal vi af med nogle spillere. Lige nu vil jeg ikke sige, at sandsynligheden er særlig høj for, at det sker i et omfang, så vi overvejer at gå efter Andreas, fortæller Brøndbys fodbolddirektør til Tipsbladet.

For nuværende er der altså ikke meget, der tyder på, at Maxsø skal fortsætte karrieren i blå-gult, da Brøndby aktuelt har seks midtstopper i førsteholdsturppen i form af Luis Binks, Frederik Alves, Jordi Vanlerberghe, Rasmus Lauritsen, Raphael Canut og Philip Søndergaard.

Andreas Maxsø har senest tørnet ud for Kalba FC fra De Forenede Arabiske Emirater, mens han også har været tre år i Colorado Rapids, som købte ham fri i Brøndby tilbage i 2023.

En af Brøndbys stoppere kan dog være på vej væk. Læs mere her:

Brøndby-stopper har afvist Superliga-klubber – har klart mål

Mest læste

Notifications

Notifikationer