Sløj start i Superligaen: Samme som sidste år Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Sløj start i Superligaen: Samme som sidste år

AGF har ikke fået en pointmæssig god start i Superligaen – men måske er det et godt tegn?

Jakob Poulsen laver en grimasse.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Tre kampe, to point.

Det er facit for AGF efter sæsonens indledning i Superligaen.

Fredag aften blev det til et nederlag i Viborg, selvom Aarhus-klubben pressede på og egentlig diskede op med en god præstation.

Ikke desto mindre har man i Smilets By haft svært ved at skrabe point til sig og er fortsat uden sejr i den række, man ellers vandt for tre måneder siden.

Men selvom pointhøsten ser ud til at falde en anelse senere i år, er der ingen grund til panik i AGF.

- Det er det samme, som vi havde sidste år - to point efter tre kampe.

Jakob Poulsen laver en grimasse.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Så I vinder guldet igen, eller hvad?

- Det er nok ikke helt det, jeg siger.

- Jeg synes ikke, at vi skulle have haft flere point mod Lyngby eller Brøndby. Det var det, vi kunne få ud af de to kampe. Men jeg synes, at vi i dag (fredag, red.) skulle have haft lidt flere point.

- Men det er klart, at vi er ambitiøse. Specielt efter den gode sæson, vi havde sidste år. Så to point efter tre kampe er isoleret set ikke godt nok, siger Jakob Poulsen til Campo og øvrige fremmødte medier i Viborg.

Der kan dog være trøst på vej til Aarhus. I hvert fald hentede De Hviie sin første sejr i sin fjerde kamp i Superligaen sidste år.

AGF spiller næste gang torsdag ude mod Benfica i jagten på en plads i Europa League, inden OB kommer på besøg søndag den 23. august.

Mest læste

Notifications

Notifikationer