Bekræftet: Barca sælger spansk VM-helt til PSG Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix

Bekræftet: Barca sælger spansk VM-helt til PSG

En stor transfersaga har nu nået sin ende.

Ferran Torres jubler.
Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix

Nu er det officielt.

Ferran Torres er fortid i FC Barcelona og har nu landet sit store skifte til Paris Saint-Germain.

Det oplyser begge klubber lørdag formiddag, hvor pariserne tilmed meddeler, at VM-helten har scoret en femårig aftale, der løber frem til sommeren 2031, mens han også har fået tildelt trøjenummer 9.

- Jeg er meget glad for at begynde et nyt eventyr i en så ambitiøs klub som Paris Saint-Germain.

- Jeg vil gerne takke præsident Nasser Al-Khelaïfi, Luis Campos og træner Luis Enrique for at give mig muligheden for at blive en del af holdet, som jeg håber at kunne hjælpe med at vinde så mange trofæer som muligt, lyder det fra hovedpersonen selv.

Ferran Torres jubler.
Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix

Således er tiden i FC Barcelona nu slut efter fire og et halvt år, siden han kom til fra Manchester City i januar 2022.

I alt nåede El Tiburon at spille 207 kampe for Blaugrana med 65 scorigner og 23 oplæg at bryste sig af.

Tilmed skrev han sig ind i spansk fodboldhistorie, da han scorede det afgørende mål i VM-finalen mod Argentina og sikrede La Roja sit andet verdensmesterskab nogensinde.

Mest læste

Notifications

Notifikationer