Kalder AGF og Bogere ‘heldige’: Ødelagde dem fysisk
FK Sabahs polske profil Tymoteusz Puchacz virker ikke specielt imponeret af AGF efter to Champions League-kvalifikationskampe.

Det blev en trist fodbolddag for AGF og klubbens fans, da man tirsdag tabte fortjent med 0-4 til FK Sabah i Aserbajdsjan.
AGF faldt sammen i anden halvleg efter at have holdt 0-0 til pausen, og der er ikke skyggen af argument for eller indvending mod i AGF-lejren, at det ikke blev til et avancement og en sidste og afgørende Champions League-kvalifikationsrunde mod israelske Hapoel Beer Sheva.
I runden før leverede AGF et sensationelt comeback i Polen mod Lech Poznan, århusianerne slog 4-1 efter forlænget spilletid og derefter triumf på straffespark.
Og for en af Sabahs spillere, der har en fortid i Lech Poznan, var det såre fortjent, også efter AGF's 2-1-sejr i første kamp.

- Det danske hold scorede to utrolige mål udefra. Den unge angriber [James Bogere] ramte to gange med højre og venstre op i krydset. Bagefter tjekkede vores analytiker efter, og jeg ved det, hvad tallet præcist var, men han har vel det seneste år haft fem afslutninger. Så det var tilfældigt, og de skabte ikke mange chancer i den kamp, siger Tymoteusz Puchacz til polske Kanal Sportowy.
- Her i Baku kunne man se, at se simpelthen var kommet for at tage 0-0 med hjem og ikke ville åbne sig for meget. Men vi ødelagde dem fysisk. Det hjalp helt sikkert også, at vi er vant til varmen, men ud fra forløbet af de to kampe mener jeg, vi havde mere kvalitet, siger Tymoteusz Puchacz.
AGF har nu en meget hård opgave i Europa League-kvalifikationen med en kamp i Lissabon næste torsdag mod Benfica og returkamp i Randers ugen efter - med mindre skotske Hearts indhenter 0-6 i returopgøret i morgen aften.

AGF
Benfica












