Ekstatisk over Christian Nørgaard-skifte: Årets signing Foto: Everton FC

Ekstatisk over Christian Nørgaard-skifte: Årets signing

Evertons køb af Christian Nørgaard kan vise sig som en genialitet, lyder det.

Christian Nørgaard skriver under på kontrakt i Everton.
Foto: Everton FC

Brøndby IF fik ikke Christian Nørgaard hjem i denne omgang.

Den danske midtbanespiller har denne sommer udskiftet de engelske mestre fra Arsenal med Everton, og det er en handel, der virkelig løfter The Toffees.

Det fortæller den tidligere svenske landsholdsspiller Anders Limpar, der selv lavede det samme skifte i 1994, til Liverpool Echo.

- Christian Nørgaard kommer til at give Everton præcis det samme, som Idrissa Gueye gjore. Hans arbejdsindsats er helt utrolig, og jeg synes faktisk, at Nørgaard er en bedre fodboldspiller end Gueye.

- Jeg tror, han bliver årets signing for Everton, fordi han er præcis dét, holdet har manglet, fortæller Anders Limpar til mediet og uddyber:

Christian Nørgaard skriver under på kontrakt i Everton.
Foto: Everton FC

- Nørgaard kan være det manglende led - den sidste brik i puslespillet, om man vil. Man så, hvor god han var i Brentford, siger han.

Han fortæller videre, at hvis Everton formår også at hente Jack Grealish, der i seneste sæson var på leje fra Manchester City, er klubben i stand til at kæmpe med om de europæiske pladser i Premier League.

Nørgaard er blevet udstyret med en aftale for de næste to år.

Han nåede 20 kampe i Arsenal-trøjen.

Nørgaard-flirten kan fortsætte: Brøndby er min tætteste relation

Mest læste

Notifications

Notifikationer