Drømmehug! Men de mangler en James Bogere
Uden de store problemer sikrede FC Nordsjælland sig en sejr mod Valur i Conference League-kvalifikationen.

FC Nordsjælland gjorde, hvad der skulle til for at sikre sig et fint udgangspunkt forud for returopgøret mod Valur i Conference League-kvalifikationen.
Det blev til en 0-2 sejr i Island for danskerne.
Læs her Campos Konklusion.
Opturen
Nicklas Røjkjær kom ind fra bænken i anden halvleg.
Den 28-årige midtbanedirigent fortsatte sin gode form, da FC Nordsjælland fik tildelt et straffespark med cirka et kvarter igen.
Her svigtede Røjkjær ikke fra pletten og har nu lavet tre mål og et oplæg i fem kampe i denne sæson.
Med den forventede afgang af Caleb Yirenkyi er der brug for, at andre spillerede træder i karakter.
Midtbaneprofiler som Røjkjær og Janssen skal spille en flot sæson, hvis FCN skal kunne gøre sig i toppen af ligaen og også sikre sig et europæisk ligaspil, som man tog et flot stik hen imod i Island.
Nedturen
Det sædvanligvis unge FC Nordsjælland-mandskab spillede Valur ud af banen. Dog blev det ikke til nogen storsejr.
Valur vinder næppe med minimum to mål i Farum, men alligevel havde det været rart med en større sejr, når vi FCN dominerede i så stor grad, som de gjorde.
Plus 20 skud mod mål taler sit tydelige sprog. Man mangler fortsat en angriber, der sparker kasserne ind. For mod Valur var det ganske enkelt ikke skarpt nok, det der blev foretaget sig i modstanderens felt.
Med lidt mere skarphed, så kunne man nemt være rejst hjem med en tre-fire-måls føring, hvilket kunne have givet anledning til at spare endnu flere spillere i hjemmekampen.
James Bogere viste onsdag for AGF, hvor vigtig en kynisk angriber kan være, da han lavede to kasser. Alexander Lind kan være den angriber for FCN, men han sidder fortsat ude med en skade. Der er virkelig brug for hans kynisme foran mål, hvis Farum-klubben skal have en stor sæson.

Overraskelsen
Villum Berthelsen leverede et fuldstændigt fantastisk mål, da han efter en halv time krøllede bolden i kassen fra distancen.
Cirka 20 meter fra Valurs mål valgte den 20-årige at sende en følt afslutning afsted.
Afslutningen kunne ikke sidde bedre. Den sad lige under overliggeren og med hjælp fra den fjerneste stolpe strøg kuglen i mål. Overlegen sparketeknik fra unge Berthelsen. Bravo!
Det holder Campo øje med
Caleb Yirenkyi var ikke med i FC Nordsjællands kamptrup.
Det hænger med al sandsynlighed sammen med, at stjernefrøet er meget tæt på en transfer til Premier League-oprykkerne Coventry City, hvor han får legendariske Frank Lampard som cheftræner.
Det er derfor nærliggende at tænke, at den ghanesiske landsholdsspiller, der endda kom på måltavlen ved VM, er fortid i Superligaen.
Flere medier har fortalt, at det bliver den dyreste transfer nogensinde ud af Superligaen.
FC Nordsjælland og de andre Europa-aktuelle danske klubber er ikke aktion i weekenden. Derfor er der god tid til at forberede sig til hjemmekampen mod Valur.
FC København var også i europæisk aktion torsdag aften.

FC Nordsjælland












