Hård kritik: Ekstrem anklage dræber fodbolddebat
Gianni Infantinos benhårde angreb på medier og kritikere er ødelæggende for debatten i fodboldverdenen, vurderer kender af international fodboldpolitik.
NorgeFIFA's præsident Gianni Infantino har mandag rettet et benhårdt angreb på især medier og kritiske røster i fodboldverdenen, der har kritiseret ham og VM-slutrunden.
- I er opslugte af had, skrev FIFA-præsidenten blandt andet i et meget opsigtsvækkende og langt opslag på blandt andet Instagram.
Det opsigtsvækkende angreb har givet genlyd i fodboldverdenen, og en kender af international fodboldpolitik finder Infantinos tekst og anklager yderst problematiske.
- Han peger ikke på særligt konkrete falske påstande og forklarer ikke, hvorfor de er forkerte. Han går i stedet efter dem, der sidder “bag deres penne og skærme”, og anklager dem bredt for at sprede had og falske rygter. Journalisternes og kritikernes motiver bliver gjort til problemet frem for de konkrete spørgsmål, de har rejst. En klassisk strategi, hvor man angriber budbringeren, så man slipper for at forholde sig til budskabet, siger Stanis Elsborg, leder af Play the Game, til Campo.
- Og det er et mønster. I 2017 talte Infantino om “fake news” og “FIFA-bashing”. Før VM i Qatar fremstillede han en stor del af kritikken som vestligt hykleri. I 2023 spurgte han journalisterne, hvorfor nogle af dem var så onde. Nu er journalister og kritikere ligefrem drevet af had. Det er en helt uhørt og ekstrem anklage.
- Det er ren afledning. Når magthavere får lov til at definere kritik som had, behøver den ikke længere bevise, at kritikken er forkert. De behøver kun at stemple kritikeren som fjendtlig, og på den måde delegitimere dem.
Prøver at tie kritikere ihjel
Det har næppe behaget FIFA-præsidenten, at præsidenten for Norges fodboldforbund Lise Klaveness i sidste uge i et interview med The Times fortalte, at hun har i sinde at indberette Infantino til FIFA's egen etiske komité som følge af Balogun-sagen.
Her har USA's præsident Donald Trump af egen drift sagt, han og USA's regeringsapparat lagde pres på FIFA og ringede direkte til Infantino for at få omstødt Baloguns karantæne mod Belgien, hvorefter karantænen blev gjort betinget.
Ifølge Stanis Elsborg kan FIFA-bossens angreb være med til at tie fremtidige kritikere til tavshed og få folk i fodboldsystemet til at overveje en ekstra gang, og de vil gå op mod Infantino.
Eksempelvis har UEFA tilsyneladende overvejet, om der skulle stilles en modkandidat til Infantino til næste års præsidentvalg, hvor FIFA-præsidenten er nærmest garanteret genvalg, og hvor han og FIFA's system muligvis vil slå meget hårdt ned på medlemslande i eksempelvis Europa, der stiller med en præsidentkandidat.
- For NFF [Norges fodboldforbund] og Lise Klaveness handler det næppe om, at der kommer en formel straf i morgen. Klaveness virker heller ikke som en leder, der lader sig true til tavshed.
- Men andre kan gøre det. Andre forbundsledere kan se Infantinos reaktion og tænke sig om en ekstra gang, før de kritiserer ham offentligt. Måske var nogle ved at forberede kritik. Måske overvejede nogle endda at støtte eller opstille en modkandidat, som der har været forlydender om.
- Det er her, selvcensuren bliver afgørende. Magt virker ofte stærkest, når den ikke behøver at udstede en direkte ordre. Hvis forbundsledere på forhånd tilpasser deres adfærd, fordi de frygter at miste adgang, positioner eller indflydelse, behøver FIFA ikke at straffe nogen åbent, siger Stanis Elsborg.
- Man behøver ikke lukke munden på kritikerne, hvis de lærer at tie af sig selv.
FIFA-præsident stiller sig på diktaturers side
Mens Infantino er upopulær hos fodboldfans i mange demokratiske lande med frie medier, er støtten til FIFA-præsidenten tilsyneladende stærk i mere autoritære lande og diktaturer, hvor den politiske og økonomiske elite i flere nøglelande har oplevet store mulighed og et FIFA, der under Infantino giver dem en hovedrolle i verdensfodbolden.
Saudi-Arabien, et af verdens mest undertrykkende diktaturer, har sammen med nabolande som De Forenede Arabiske Emirater og Qatar nydt stor gavn eller kommer til at nyde stor gavn af store FIFA-turneringer.
FIFA har under Infantino også lagt sig i selen for at få Vladimir Putins Rusland tilbage i internationale fodboldturneringer trods massiv modstand i Europa på grund af det russiske regime aggressive angrebskrig mod Ukraine.
Infantinos retorik går rent hjem hos disse lande og mange andre medlemsforbund i FIFA, der ikke ønsker debat eller kritik af egne dispositioner, vurderer Stanis Elsborg.
- Mange medlemsforbund ser en FIFA-præsident, der forsvarer dem, værtslandene og organisationen mod det, han fremstiller som negativitet fra visse medier og kritikere. Den fortælling har enorm politisk kraft mange steder.
- Infantino har samtidig givet flere lande adgang til slutrunderne og øget de økonomiske overførsler betydeligt. Mange forbundsledere ser ham som manden, der har flyttet penge, pladser og opmærksomhed væk fra Europa og ud til resten af verden.
- Værtslande, regeringer og kommercielle partnere vil også være glade. De har en FIFA-præsident, der forsvarer dem næsten uanset, hvad kritikken handler om. Det så vi med Rusland. Vi så det ekstremt tydeligt med Qatar. Vi ser det nu i forbindelse med VM 2026, og vi kommer uden tvivl til at se det igen frem mod Saudi-Arabien i 2034, siger Stanis Elsborg.
- Infantino tilbyder sine allierede en meget attraktiv fortælling: Vi bygger fodbolden, mens kritikerne spreder had.
- Problemet er, at den fortælling gør enhver diskussion om magt, menneskerettigheder og ansvar til et angreb på fodbolden selv. Verden bliver delt op i dem, der angiveligt elsker fodbolden, og dem, der angiveligt hader den, siger Stanis Elsborg.
Der er frist i midten af november for eventuelle modkandidater til præsidentvalget i FIFA, hvor det kræver opbakning fra minimum fem fodboldforbund at stille op.
DBU fortæller til Campo, at man endnu ikke har bestemt sig for, om man støtter Infantinos genvalg – læs mere om det her.
