Se her: Ny spiller dukkede op til AGF-træning
Til torsdagens AGF-træning deltog et spændende, ung talent fra Uganda.

📍Campo på Fredensvang
Der var mandefald på på Fredensvang til torsdagens AGF-træning.
En lang række spillere sad nemlig over i kølvandet på onsdagens træningskamp mod AC Horsens. Listen talte 12 spillere, og det gav anledning til, at cheftræner Jakob Poulsen kunne se et ungt talent fra AGF's talentfabrik i Uganda, El Cambio, an.
Der var dog flere årsager til, at AGF-bossen gav den 16-årig Isima Magala chancen for at træne med førsteholdet.

- Det var jo først og fremmest fordi, han er en virkelig god fodboldspiller, og så er det jo fordi, vi havde brug for nogle ekstra spillere fra U19.
- De har spillet i tirsdags, og der er lidt sygdom og sådan nogle ting i U19-truppen, så det gav os en rigtig god mulighed for faktisk at se Isima på et noget højere niveau, end han har prøvet før, siger Jakob Poulsen til Campo og den øvrige presse.

Samtidig giver Poulsen også det unge talent et klap på skulderen.
- Det er jo stærkt, at en ung mand kan komme ind og være med i en Superliga-træning. Det er et vidne om et vist talent trods alt, siger han.
Isima Magala er ifølge Transfermarkt offensiv midt og står noteret for 17U17-landskampe.
Samarbejdet mellem El Cambio og AGF har allerede udmøntet sig i, at både James Bogere og Hamuza Sengooba er på kontrakt i Aarhus.
Onsdagens træningskamp mod AC Horsens endte 2-0 til AGF.

AGF
Jakob Poulsen












