Transferstrategi: Giver Brøndbys danske kurs succes?
ANALYSE: Vi er tidligt i transfervinduet, men det er påfaldende at se Brøndbys rekruttering de første uger under Julius Ohnesorge.

Hvis man prioriterer alt, prioriterer man ingenting.
Det er en leg med nydansk management-sprog, men set fra sidelinjen er det en ret præcis beskrivelse af Brøndbys to seneste år.
Man har skiftet tre forskellige fodbolddirektører og fire forskellige cheftrænere, siden Jesper Sørensen det forår i 2024 var så uendelig tæt at vinde guldet.
I perioden har Brøndby satset benhårdt på danske spillere, på udlændinge, på Masterclass-spillere, på unge talenter hentet i andre klubber, på danske veteraner og på udenlandske veteraner fra store ligaer.
Man har spillet pragmatisk, man har prioriteret angrebsfodbold, man har satset på erfaring i defensiven, man har hyret et trænertalent og været i den anden ende af skalaen med en tidligere Premier League-cheftræner.
Facit på de store linjer?

En tredjeplads, et Conference League-kvalexit mod Strasbourg, og så en fjerdeplads og et playoff-nederlag til FC København, endda hjemme.
Det er en fattig trøst, at seneste regnskab gav overskud efter store spillersalg, i øvrigt af folk, der kom til før skæbneåret 2024.
Det har været to års slingrekurs, og havde Benjamin Schmedes ikke selv valgt at tage hjem mod Tyskland og fortalt det kort efter vinter-transfervinduet, kunne han meget vel være blevet bedt om det denne sommer.

Ny transferkurs i Brøndby?
I vinter hentede Schmedes en polsk midtbanespiller, en senegalesisk kant, en nigeriansk angriber, en engelsk midtstopper (som var alt for dyr for Brøndby at købe fri), en svensk offensivspiller og en så en 26-årig dansker fra Championship.
Holdet kvitterede ved at gå fra nedtur til nedtur, og nu er resetknappen, tilsyneladende, trykket i bund igen.
Ind er kommet en velanset Superliga-cheftræner i Thomas Nørgaard, den danske anfører for de nykårede Danmarksmestre, en dansk reservemålmand fra 1. Division og en pivdyr, dansk midtbanespiller fra OB.

Væk er en østrigsk VM-angriber, der aldrig fandt fodfæste, japanske Kotaro Uchino og ghanesiske Emmanuel Yeboah.
Det kan jo ændre sig de kommende syv uger, men er det et nyt billede, vi her ser?
Jeg siger ikke, at det nødvendigvis er smart eller en god kurs. Husk sidste sommers lovprisning af Vejle for at hente danske spillere, hvorefter man rykkede ned i 1. Division med et brag.
Brøndby er kommet længere og længere væk fra toppen, og det er lige så plausibelt, at ændringerne sker for at stabilisere førsteholdet og klubben, eller en forberedelse på et salg af klubben om nogle få år. Det er mindst lige så troværdigt, som at tro, danskere per automatik skyder en traditionsklub til tops.
Det kan også bare være en varm, dansk sommer, vi er vidner til:
Billedet kan have ændret sig fuldstændig, hvis Brøndby 20. august har hentet en håndfuld spillere med tyske forbindelser og gode rapporter i Wyscout og solgt både Nicolai Vallys (der er på vej til FC Tokyo efter interesse fra flere forskellige ligaer) og Jacob Ambæk.
Men indtil nu ser kursen noget anderledes ud, end da Brøndby i vinter tilsyneladende satte alt ind på at købe et hold, Steve Cooper kunne få stor succes med i den sæson, vi nu skal se i 2026/27.
Fortsættelsen, og om den bringer Brøndby tættere på Top 2, bliver spændende at følge.

Brøndby IF
Jesper Sørensen
Nicolai Vallys












