Total offday for Mbappé og Deschamps
Spanien og Frankrig har spillet deres VM-semifinale. Her er Campos Konklusion fra det, mange på forhånd mente var den moralske finale.

I Jerry Jones' NFL-katedral i Arlington uden for Dallas spillede Frankrig og Spanien VM-semifinale.
Det blev måske ikke den teknisk sublime opvisning mellem det, mange nok mener er de to teknisk og offensivt dygtigste landshold i verden.
Men de to hold sloges, så gnisterne føg taktisk og fysisk.
Her er Campos Konklusion fra kæmpekampen i Texas mellem Frankrig og Spanien.
Opturen
Det er en fodboldfornøjelse af de helt store at se Spanien.
For to år siden var man det bedste angrebshold ved EM og vandt fortjent.
Denne gang er offensiven markant svagere, så i stedet spandt spanierne de franske superstjerner ind i et utal af korte afleveringer og det sædvanlige spil på tredje mand, og et presspil og en defensiv, der især var flot og nærmest aldrig slap franskmændene fri.

Den franske super-offensiv fik afskåret iltforsyningen med en midtbane, der aldrig fik fodfæste, i hvert fald ikke før hele Spaniens hold var bag bolden og stod korrekt i deres positioner.
Spansk fodbold er ikke bare lækker boldbesiddelse, det er også perfekt afstemning og konsekvent hjælp til kammeraterne, også selv om det kommer til at gøre ondt.
Skal man pege én spiller ud, var Rodri fremragende i Dallas.
Nedturen
Kunne man ikke have forudset, at midtbanen ville drukne, Didier Deschamps?
Den tidligere midtbanegeneral stod i spidsen for Frankrig for næstsidste gang, og fra start virkede hans spillere uforberedte på det energiske spanske pres og det næsten ikke-eksisterende rum, man fik til at skabe chancer.
Det kunne godt være gået anderledes, hvis det ikke havde været for det uopmærksomme, klodsede og unødvendige straffespark, der gav Spanien alle muligheder for at spille en drømmekamp.
Det samlede billede er et fransk hold, der ikke var forberedt på det, der ramte dem, og det ansvar falder også på landstræneren.

Overraskelsen
Hvor var Kylian Mbappé henne?
Altså jo, han var der, og flere af de farlige tilløb kom fra superstjernen, men spanierne sørgede for, det kun blev tilløb.
Den glæde, vi havde set fra Frankrig, var der ikke i dag, heller ikke i de første tyve minutter ved stillingen 0-0.
Det blev aldrig godt, heller ikke nogenlunde, og den kamp kommer til at sidde i det franske landshold indtil EM i Storbritannien i 2028, hvor man naturligvis igen er forhåndsfavorit sammen med Spanien.
Det holder Campo øje med
Sikke et hold, Spanien – den skuffende uafgjorte kamp mod Kap Verde føles meget fjern nu.
Når Spanien kan klare det franske landshold så overbevisende, er der ingen grund til at tro, man ikke kan tage England eller Argentina på søndag i New York.
Det var mesterligt, kollektivt fodbold, og det kunne meget vel være verdensmestrene, vi her så – et Spanien, der får et ekstra døgns hvile og har klaret alle kampe uden forlænget spilletid i modsætning til Argentina og England.

Argentina
England
Frankrig
Kylian Mbappé
Rodri
Spanien












