Afviser Franculino-bud: Det kræver FCM Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Afviser Franculino-bud: Det kræver FCM

FC Midtjylland har sagt nej til et stort tilbud på Franculino og sætter markant prisskilt.

Franculino undskylder under en kamp mod Brøndby.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

I lørdags spillede FC Midtjylland træningskamp mod Cardiff City, hvor Franculino var en af målscorerne i en 6-0-sejr til FCM.

Og ifølge Campos oplysninger kom der kort tid efter et stort tilbud fra Saudi-Arabien på angriberen.

Ifølge Campos oplysninger blev der fremsat et skriftligt tilbud på 25 millioner euro, svarende til cirka 187 millioner kroner.

FCM afviste ifølge Campos oplysninger tilbuddet.

Det kræver FCM

FC Midtjylland har konsekvent prissat angriberen til minimum 30 millioner euro, cirka 225 millioner kroner.

Ifølge Campos oplysninger er det minimumskravet til at åbne forhandlinger, og klubben vil håbe, flere klubber byder sig til, så prisen også ender højere end det.

Flere klubber er på sporet af angriberen, der sammen med sit agent-bagland har en aftale om at få lov til at skifte klub denne sommer, hvis en købende klub ellers honorerer FCM's priskrav.

Franculino undskylder under en kamp mod Brøndby.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Journalisten Sacha Tavolieri var først med oplysningen om, at der er blevet budt på Franculino fra Saudi-Arabien.

Tipsbladet fortalte mandag om fire tilbud på den unge FCM-angriber.

Den saudiarabiske liga har et centralt rekrutteringsudvalg, der henter spillere ind til klubberne i topligaen.

Det er for Campo uvist, om tilbuddet er kommet direkte fra en klub eller fra det centrale rekrutteringsorgan.

Campo har tidligere beskrevet den transferkamp om Franculinos fremtid, der kan udfolde sig denne sommer – læs mere om det ved at klikke her.

Brandvarm igen? Har spændende nyt om Franculino

Mest læste

Notifications

Notifikationer