Brandvarm igen? Har spændende nyt om Franculino Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Brandvarm igen? Har spændende nyt om Franculino

Det skrider fremad for FC Midtjyllands angrebsprofil Franculino.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

📍 Campo i Ikast

Foråret blev på ingen som helst måde, som Franculino og FC Midtjylland havde håbet.

Et comeback i slutspillet i april gav et enkelt mål på straffespark mod Brøndby IF, og ellers virkede angriberen til at være ved siden af sig selv og ikke i den træningstilstand, han selv og klubben havde forventet.

Onsdag så Campo og de fremmødte medier Franculino være med i hele FC Midtjyllands træningspas, og angriberen så god ud med hurtige vendinger og et par gode scoringer, hvor Franculino med sin kendte, opfindsomme vis fik sendte et par ellers svære bolde over stregen.

Der er en verden til forskel på træning og bare en træningskamp for slet ikke at tale om en turneringskamp.

Men pilen peger den rigtige retning for angriberen, der var et af Superligaens varmeste og dyreste transferemner nogensinde før sin skade i december – og som kan blive det igen, hvis han viser godt spil i juli og august.

Franculino efter scoringen på straffespark mod Brøndby IF i april. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Han er i hvert fald kommet længere, end han gjorde i foråret. Det kan vi godt blive enige om. Han ligner sig selv mere nu, end han har gjort, siden han blev skadet, siger Mike Tullberg.

- Det har været et langt, sejt træk, og han er en ung 'knajt', der ikke rigtig vidste, hvordan det var at få en skade og føle, hvornår man er tilbage.

- Vi havde situationen mod AGF, som I godt kender, hvor han mærkede noget, inden han skulle ind, men følte, han godt kunne spille med det. Og vi kunne alle sammen se, at det ikke gik så godt, siger FCM-cheftræneren.

Moser rekorden: FCM klar til 200 millioner-køb

Kommer tilbage nu

På lørdag skal FC Midtjylland spille træningskamp mod Silkeborg IF hjemme på klubbens hybridbane i Herning.

Der kan Rasmus Nissen Kristensen få comeback – og det kan Franculino også ifølge Mike Tullberg.

Superligakampen mellem FC Midtjylland og Vejle Bold klub på MCH Arena i Herning søndag den 19.oktober 2025
Superligakampen mellem FC Midtjylland og Vejle Bold klub på MCH Arena i Herning søndag d. 19. oktober 2025. Cheftræner Mike Tullberg og sportschef Kristian Bach Bak , efter kampen

- Det har været en svær situation at være i for Franculino, men man kan se det på hans bevægelsesmønster nu og friheden i kroppen, når han bevæger sig. Det ligner en 'Francu', der har det langt bedre, siger Mike Tullberg.

- Vi tager det dag for dag, men planen lige nu er, at han får spilletid på lørdag, siger FCM-cheftræneren.

Planen med Franculino var oprindelig, at han skulle sælges denne sommer, men med de mange måneder med skadesproblemer kan det ikke udelukkes, at et skifte skal vente til 2027.

Spillet om Franculino: De kæmper om FCM-stjernens fremtid

Mest læste

Notifications

Notifikationer