Superliga-profil tæt på exit efter kontraktsnak Brøndbys Jacob Ambæk i aktion med FC Midtjyllands Junior Brumado under superligakampen mellem FC Midtjylland og Brøndby IF på MCH Arena i Herning søndag den 1. marts 2026.

Superliga-profil tæt på exit efter kontraktsnak

Der er bud efter FCM-profilen Júnior Brumado fra udlandet.

Brøndbys Jacob Ambæk i aktion med FC Midtjyllands Junior Brumado under superligakampen mellem FC Midtjylland og Brøndby IF på MCH Arena i Herning søndag den 1. marts 2026.

Efter år med udlejninger og ujævnt spil fandt Júnior Brumado for alvor en rolle for FC Midtjylland i seneste sæson.

Angriberen viste sig frem som en værdifuld indskifter og rotationsspiller, og cheftræner Mike Tullberg var tydeligvis fan af Brumados fysiske og pågående stil.

Men alt tyder på, at samarbejdet slutter senest til nytår.

Ifølge Campos oplysninger har parterne haft en uforpligtende snak om, hvorvidt kontrakten kunne og skulle forlænges.

Men hvor begge parter ikke var afvisende for tanken og kunne se noget sportsligt i at fortsætte sammen, er parterne så langt fra hinanden i forhold til en kontrakt, ikke mindst med det snarlige udløb af Brumados forskerordning, at de relativt hurtigt nåede frem til, at de skilles som gode venner senest til kontraktudløb.

Moser rekorden: FCM klar til 200 millioner-køb

Interesse fra udlandet

Den kroatiske storklub Dinamo Zagreb er ifølge Campos oplysninger interesseret i at hente angriberen, hvilket det kroatiske medie Germanijak fortalte som de første for et par dage siden.

Kroaterne kan hente Brumado uden at betale en krone i transfer til nytår, og med mindre end seks måneder tilbage af Brumados kontrakt har de da også talt med angriberen, der er åben for muligheden.

Brøndbys Jacob Ambæk i aktion med FC Midtjyllands Junior Brumado under superligakampen mellem FC Midtjylland og Brøndby IF på MCH Arena i Herning søndag den 1. marts 2026.

Torsdag fortalte det kroatiske medie Sportske Novosti, at Brumado har skrevet under på en aftale med Dinamo Zagreb, hvilket Campo ikke har fået bekræftet.

Der skal også have været følere fra andre sider, og som 27-årig og med en god sæson i banken kan det her være angriberens bedste mulighed for at få en stor kontrakt, hvilket også kan åbne for et skifte til klubber uden for Europa.

Dinamo eller andre interesserede klubber ser dog ud til at skulle hoste op med en transfersum, hvis han skal hentes her og nu, da FCM ikke er interesseret i at slippe en dygtig spiller gratis.

Brumado var tidligt i sin karriere i FCM på leje i Silkeborg IF, mens han før 2025/26-sæsonen i et par år var i Hansa Rostock og Coritiba.

Júnior Brumado har spillet 135 turneringskampe og scoret 29 mål for FC Midtjylland.

Vil købe profil: Superliga-boss kommenterer PL-interesse

Mest læste

Notifications

Notifikationer