Bekymrende årsag? Poulsen forklarer Emmerys bænkplads
Frederik Emmery døjer med sit ene baglår.

AGF byder torsdag aften op til dans på Cepheus Park, hvor albanske Egnatia er gæst.
Kampen bliver dog uden en af Aarhus-klubbens største profiler.
Frederik Emmery starter således på bænken.
Forud for kampstart forklarer cheftræner Jakob Poulsen årsagen til den beslutning. Det gør han over for Disney+.
Her løfter AGF-cheftræneren sløret for, at den unge offensivspiller allerede i søndagens kamp mod FCK oplevede problemer, selvom han spillede fuldtid i det opgør.
- Man får det jo helt dårligt, når man ser fodbold for tiden. Alle får jo baglårsskader.
- Og Emmery havde faktisk lidt med baglåret til slut i FCK-kampen, så jeg er simpelthen bange for, at vi smadrer ham, hvis han skal spille for meget, siger Jakob Poulsen.

Det står dog efter alt at dømme ikke så skidt til, at Frederik Emmery er decideret ukampdygtig.
- Der er stadigvæk mulighed for at bringe ham senere, så han forhåbentlig kan komme ind og lave noget godt offensivt for os.
Kampen mellem AGF og Egnatia er netop fløjtet i gang.

AGF
Frederik Emmery












