FCM-boss om Pimpong-salg: Rigtigt for alle parter
Malik Pimpong forlader FC Midtjylland, og sidste sæsons pokalvinder er stolte af at sende en spiller af egen avl til Bundesligaen.

Malik Pimpong forlader FC Midtjylland.
Tirsdag er han blevet præsenteret i Eintracht Frankfurt, og dermed forlader han klubben, han kom til som U13-spiller.
Pimpong har taget turen op gennem midtjydernes akademi, og FC Midtjylland er stolte af at se en af sine egenudviklede spillere havne i udlandet på en flot adresse.
– Vi glæder os over, hvordan Malik har taget turen op gennem vores akademi og nu banker på til international fodbold. Det er netop det, som vores akademi kan. Vi uddanner talenter, og her har vi endnu et godt eksempel på en dygtig fodboldspiller, som kan tage det næste skridt i sin karriere.
– For Malik bød muligheden sig i Eintracht Frankfurt, og heldigvis viste det sig, at rammen var rigtig for alle parter. Det er et spændende skridt for ham og vi ser frem til at følge hans rejse, fortæller fodbolddirektør Jacob Larsen til FC Midtjyllands hjemmeside.

Pimpong har fået en kontrakt frem til 2031 i Frankfurt.
FC Midtjylland har angiveligt fået i omegnen af 20 millioner kroner for salget - og det er et rekordsalg fra FC Midtjyllands akademi.
Læs mere her:

Eintracht Frankfurt
FC Midtjylland











