Medie: Dansker klar til at forlade storklub Foto: Rangers FC

Medie: Dansker klar til at forlade storklub

Tochi Chukwuani er indstillet på at smutte til vinter, hvis ikke situationen ændrer sig.

Tochi Chukwuani står med en Rangers-trøje, der har hans navn og nummer 42 på ryggen.
Foto: Rangers FC

Tochi Chukwuani har siden begyndelsen af året tørnet ud for Rangers.

Han kom til den skotske storklub fra østrigske Sturm Graz.

Men allerede her mindre et år senere, er han efter sigende klar på at finde sig en ny arbejdsgiver.

I hvert fald, hvis den nuværende situation ikke ændrer sig. Det skriver FootballInsider.

Tochi Chukwuani står med en Rangers-trøje, der har hans navn og nummer 42 på ryggen.
Foto: Rangers FC

Den 23-årige dansker er ifølge mediets kilder utilfreds med mængden af spilletid i Rangers.

I denne sæson er det da også blevet blevet til sammenlagt 42 minutters fodbold i den skotske Premiership fordelt over fire kortere indhop. I de øvrige fem kampe har han taget plads på bænken fra start til slut.

Derfor overvejer han nu et skifte væk i vinterens transfervindue.

Ifølge FootballInsider er der ikke noget, der tyder på en plads i startelleveren for Tochi Chukwuani lige forløbigt.

Cheftræner Derek McInnes har nemlig stor tiltro til konkurrenterne Dan Neil og Nicolas Raskin.

Historien melder intet om, hvor Tochi Chukwuani i så fald skal fortsætte karrieren.

Hans kontrakt med Rangers strækker sig frem til sommeren 2029.

Hård Høgh-kritik: En målscorer uden mål

Mest læste

Notifications

Notifikationer