Ståle smider kampen mod Frankrig: Bænker alle stjernerne Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Ståle smider kampen mod Frankrig: Bænker alle stjernerne

Udskiftningen er enorm hos Norge inden fredagens kamp mod Frankrig.

Ståle Solbakken Erling Haaland og det norske landshold med en tromme i forgrunden.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

De har spillet sig til det, så de kan egentlig gøre, som det passer dem.

Det lader da også til, at Norge og landstræner Ståle Solbakken gør helt præcist, som de har lyst, når de fredag aften møder Frankrig i gruppefinalen i VM-gruppe I.

Ifølge både norsk TV 2 og NRK skifter Ståle Solbakken HELE sit mandskab med bare én undtagelse, hvis man sammenligner med kampen mod Senegal i mandags.

Det betyder, at både Martin Ødegaard, Erling Haaland og selv målmand Ørjan Nyland må se til fra bænken - i hvert fald fra start - i kampen mod 'Les Bleus'.

Benfica-midtbanespilleren Fredrik Aursnes er således den eneste spiller, der får genvalg, forlyder det.

Ståle Solbakken Erling Haaland og det norske landshold med en tromme i forgrunden.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Til gengæld får han følgeskab af en holdkammerat i form af den tidligere FC Nordsjælland-profil Andreas Schjelderup, der lader til at få sin første start ved VM, efter han blev skiftet ind til sidst i kampene mod både Irak og Senegal. Det vil være Schjelderups landskamp nummer 15.

Allerede nu ligger det fast, at taberen af aftenens kamp mellem Norge og Frankrig møder Elfenbenskysten i 16-delsfinalen, mens gruppevinderens modstander endnu ikke kendes med sikkerhed. Det kan dog meget vel ende med at blive Sverige.

Norges formodede startopstilling mod Frankrig:

Egil Selvik – Fredrik Aursnes, Leo Østigård, Henrik Falchener, Fredrik Bjørkan – Thelo Aasgaard, Patrick Berg, Kristian Thorstvedt – Oscar Bobb, Jørgen Strand Larsen og Andreas Schjelderup.

Norges startopstilling mod Senegal:

Ørjan Håskjold Nyland - Julian Ryerson, Kristoffer Vassbakk Ajer, Torbjørn Heggem, David Møller Wolfe - Martin Ødegaard, Sander Berge, Fredrik Aursnes - Alexander Sørloth, Erling Braut Haaland

Ståle Solbakken stillede ellers med præcis samme startopstillingen til Norges første to VM-kampe.

Kampen mellem Norge og Frankrig spilles fredag klokken 21:00, og selvom begge hold har maksimumpoint, så fører Frankrig, da de har en målscore på plus fem mod Norges på plus fire. Dermed vinder Frankrig gruppen, hvis fredagens kamp ender uden en vinder.

Mest læste

Notifications

Notifikationer