Officielt: Superliga-bomber købt fri Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Officielt: Superliga-bomber købt fri

Alexander Lind er nu officielt skiftet til FC Nordsjælland.

Alexander Lind i aktion for FC Nordsjælland.
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Alexander Lind har hamret mål ind for både Silkeborg IF og FC Nordsjælland.

Nu har han fået mulighed for at fortsætte med at gøre det hos sidstnævnte.

Farum-klubben oplyser således torsdag, at man har købt den 23-årige angriber fri af italienske Pisa.

Ifølge Campos oplysninger er der tale om en handel til en værdi af omkring 22 millioner kroner.

Alexander Lind i aktion for FC Nordsjælland.
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Alexander Lind var i sidste sæson udlejet til FC Nordsjælland.

Her blev det til seks mål og fire oplæg i 18 Superliga-kampe.

- ⁠Siden dag ét har jeg følt mig velkommen her. Spillergruppen og trænerteamet er helt fantastiske, og alle har taget imod mig med åbne arme, så jeg var aldrig i tvivl om, at det var her, jeg ville fortsætte min karriere.

- Her er et unikt sammenhold, som en lille familie der holder sammen, og det er stort at være en del af. Jeg møder ind om morgenen med et kæmpe smil, og jeg tager hjem med et, der er endnu større. Jeg elsker bare at være her, siger Alexander Lind til FCN's egen hjemmeside.

FCN har udstyret ham med en aftale frem til sommeren 2030.

Sidste sæson i Farum kombineret med hans tidligere ophold i Silkeborg IF har sammenlagt kastet 21 scoringer i 75 Superliga-kampe af sig for Alexander Lind.

Mest læste

Notifications

Notifikationer