Landsholdsstjerne siger stop efter VM-fiasko Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Landsholdsstjerne siger stop efter VM-fiasko

Den tjekkiske landsholdsstjerne stopper for landsholdet.

Patrik Schick.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Han var med til at sørge for, at Danmark ikke kom til VM.

Ved selve slutrunden var både Patrik Schick og Tjekkiet dog ikke ligefrem nogen stor oplevelse.

Således er tjekkerne allerede ude af VM, og i kølvandet på den store fiasko har den tjekkiske landholdsstjerne annonceret, at han indstiller sin karriere i landsholdsregi.

Det skriver han i et opslag på sin Instagram-profil.

- I dag afslutter jeg mit kapitel på landsholdet. Denne beslutning er ikke impulsiv og er ikke opstået fra den ene dag til den anden. Det er en tanke, jeg har båret rundt på i længere tid, og som jeg har tænkt grundigt over.

- Det har været en rejse fyldt med følelser, glæde, skuffelser, sejre og svære øjeblikke. Jeg har altid forsøgt at give alt for landsholdet og repræsentere vores land på bedst mulig vis, skriver Schick.

Patrik Schick.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Uforløst

Den 30-årige Leverkusen-angriber mener ikke, at landsholdet har levet op til sit potentiale i de senere år.

- Jeg forlader landsholdet med stolthed over det, jeg har opnået i den nationale trøje. Samtidig gør jeg det med følelsen af, at tjekkisk fodbold har potentiale til MEGET, MEGET mere, end det har vist i de seneste år. Det er nødvendigt at se virkeligheden i øjnene og ændre en række ting, som ikke har fungeret i lang tid.

- Jeg siger ikke dette af vrede eller skuffelse. Jeg siger det, fordi jeg holder af dansk fodbold, skriver Patrik Schick.

Se hele opslaget her:

Den store angriber fra Prag fik debut for tjekkerne tilbage i 2016 og nåede i alt 56 kampe, hvor han scorede 26 mål og stod bag seks oplæg.

Schick scorede mod Danmark tilbage ved EM i 2021, hvor tjekkerne endte med at ryge ud i kvartfinalen.

Ved sommerens VM-slutrunde tabte Tjekkiet til både Sydkorea og Mexico, mens man spillede uafgjort med Sydafrika, hvor man er ude af turneringen.

Mest læste

Notifications

Notifikationer