AGF-transfers udebliver: Kæmpe tillid til truppen Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

AGF-transfers udebliver: Kæmpe tillid til truppen

De danske mestre har endnu ikke lavet de store handler. ‘CV’ understreger, at han har kæmpe tillid til truppen.

Carsten V. Jensen, Michael Akoto
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

📍Campo på Fredensvang

AGF sikrede sig et historisk og yderst overraskende mesterskab.

Siden da er de store skikkelser Patrick Mortensen, Henrik Dalsgaard og Felix Beijmo ikke længere at finde i klubben.

Derfor håber de fleste AGF-tilhængere nok på, at klubben agerer på transfervinduet denne sommer.

Der er dog ikke sket meget endnu. Den eneste indgående transfer har været Sebastian Jørgensen, der var på leje i mesterskabssæsonen.

Fodbolddirektør Carsten V. Jensen er dog glad for sin trup.

- Jeg har kæmpe tillid til den trup, vi har. Der blev stillet spørgsmål til vores trup hele sidste sæson. Jeg sagde ikke en lyd den anden vej. Jeg ved ikke, hvor mange, der fortalte mig, at der var for få, de var ikke gode nok, vi var ikke brede nok, bænken var ikke god nok.

- Vi sluttede altså med at have en bænk, der sagde spar to. Og hvor kom det fra? Det kom fra, at vi holdte fast i, at vi mente, at vi havde dygtige nok folk, fortæller 'CV' til Campo og resten af den fremmødte presse på Fredensvang.

Manglen på transfers indtil videre kan også findes i, at det er et VM-år, fortæller Carsten V. Jensen.

Carsten V. Jensen, Michael Akoto
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

'CV' kan kigge mod Tyskland, hvor en tidligere AGF-profil kan være på vej videre, hvis cheftræneren ikke ønsker at bruge ham.

Dansker og AGF-fanfavorit får ny chance i Tyskland

Mest læste

Notifications

Notifikationer