Trekantsdrama: De slås om Hjulmand
Premier League-klubber og Serie A-hold kæmper om Morten Hjulmand.

Sporting Clube har gang i oprustningen denne sommer med flere nye spillere, der allerede er købt eller er på vej.
Men der kommer sandsynligvis også penge i kassen med forventede salg, hvor ikke mindst anfører Morten Hjulmand lyser op.
Portugisiske A Bola gør fredag status på det, der har udviklet sig til lidt af en transfersaga, efter Atlético Madrid i vinter forsøgte at hente Hjulmand.
Mediet, der til tider er særdeles tæt på de portugisiske topklubber, skriver, at Sporting tilsyneladende gerne ser prisen ende højere end de 40-50 millioner euro, der tidligere har været tale om, uden at det overhovedet kommer i nærheden af en urealistisk høj frikøbsklausul på 600 millioner kroner (80 millioner euro).

Ifølge A Bola er flere Premier League-klubber samt Atlético Madrid og AC Milan på banen.
Dette stemmer godt overens med Campos oplysninger og en meget langvarig engelsk interesse i Hjulmand, der også strækker sig helt tilbage til tiden i Lecce.
Morten Hjulmand tegner til at blive den næstdyreste danske spiller nogensinde efter Rasmus Højlund.
Midtbanespilleren tog fra FC Københavns ungdomsafdeling til Admira Wacker i 2018 og var fra 2021 til 2023 i Lecce, før han skiftede til Sporting Clube.

AC Milan
Atlético Madrid
Lecce
Morten Hjulmand












