FC Fredericia henter keeper i Superligaen Foto: FC Fredericia

FC Fredericia henter keeper i Superligaen

FC Fredericia henter gratis målmand, der senest var på kontrakt i Superligaen.

Andreas Gülstorff præsenteret i FC Fredericia
Foto: FC Fredericia

I sæsonens løb gav FC Fredericia minutter til Mattias Lamhauge, Valdemar Birksø, Etienne Green og Ovie Ejeheri i målet.

I dag er det blot Valdemar Birksø af de fire, der er tilbage i klubben, og nu har Superliga-nedrykkeren en ny keeper-kollega til Birksø på plads.

Torsdag oplyser klubben i en pressemeddelelse, at man har hentet Andreas Gülstorff, der kommer til klubben fra et ophold senest i FC Nordsjælland.

Dermed er målmandsteamet komplet, lyder det.

– Vi er rigtig glade for, at vi har fået Andreas ind. Han kommer fra et stærkt miljø, har fået en god fodboldmæssig uddannelse og har allerede gjort sig nogle vigtige erfaringer.

- Vi har været meget bevidste om, hvordan vi ønskede at sammensætte vores målmandsteam, og med Andreas på plads føler vi, at vi står stærkt på positionen, siger Head of Recruitment i FC Fredericia, Oliver Fredsted.

Foto: FC Fredericia

Fredericia oplyser dog ikke hvor lang aftale, han er udstyret med.

Gülstorff fik sin fodboldopdragelse i Farum-klubben, men har i de senere år været forbi norske FK Jerv og Aalesunds, inden han i februar i år kom tilbage til Nordsjælland på grund af en skade til Jakob Busk.

FC Fredericia har haft en travl torsdag:

FCM henter Friday Etim hjem fra Fredericia

Mest læste

Notifications

Notifikationer