UEFA giver FIFA fingeren: Ansætter hjemsendt dommer Foto: Kenzo Tribouillard/AFP/Ritzau Scanpix

UEFA giver FIFA fingeren: Ansætter hjemsendt dommer

Han blev ikke tilladt indrejse i USA til VM.

Den somaliske dommer Omar Artan
Foto: Kenzo Tribouillard/AFP/Ritzau Scanpix

Det vakte stor opsigt, at Afrikas bedste dommer tidligere på måneden blev afvist indrejse til VM i USA.

Somaliske Omar Artan var ellers inkluderet på FIFA's liste over officielle dommere til slutrunden i Nordamerika, men myndighederne i USA ville det anderledes.

I lufthavnen i Miami blev Artan nægtet indrejse af de amerikanske immigrationsmyndigheder, og selvom der ikke i første omgang blev givet nogen grund, så er Artans hjemland - Somalia - på en liste over lande, der har indrejseforbund i USA.

FIFA har siden været ude og bekræfte, at Årets Dommer i Afrika 2025 misser VM-slutrunden, og nu får fodboldens verdensforbund så det, der er vanskeligt at tolke som andet end en langefinger lige i ansigtet af Det Europæiske Fodboldforbund UEFA.

Torsdag har UEFA nemlig offentliggjort, at forbundet har ansat Omar Artan, som den 12. august skal dømme UEFA Super Cup-opgøret mellem Champions League-vinderne fra Paris Sint-Germain og Europa League-vinderne fra Aston Villa.

Den somaliske dommer Omar Artan
Foto: Kenzo Tribouillard/AFP/Ritzau Scanpix

UEFA skriver selv, at udnævnelsen af Artan sker som følge af en aftale mellem UEFA og dennes afrikanske modpart, CAF, der har til formål at udvikle fodbold på alle niveauer og samtidig promovere forbundenes kerneværdier:

Fællesskab, Lighed og Ikke-diskrimination.

- Omar Artan er en fremragende ung, men allerede erfaren dommer, som har bevist sit værd på det højeste konkurrenceniveau i Det Afrikanske Fodboldforbund (CAF).

- Fodbold er skabt til at forbinde mennesker, og UEFA ønsker at vise sin respekt for Omar og hans enestående dommerkompetencer, som har sikret ham denne prestigefyldte udnævnelse. Jeg er taknemmelig over for min ven, CAF-præsident Patrice Motsepe, for entusiastisk at have støttet vores initiativ, lyder det fra Aleksander Čeferin, der er præsident for UEFA.

UEFA Super Cuppen skal spilles i Salzburg den den 12. august.

Mest læste

Notifications

Notifikationer