Medie: To klubber dyster om Simsirs underskrift Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Medie: To klubber dyster om Simsirs underskrift

Udlandet river og flår i FC Midtjylland-stjernen, der har flere bejlere denne sommer.

FC Midtjyllands Aral Simsir jubler
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Aral Simsir får efter alt at dømme en travl sommer.

Godt nok blev FC Midtjylland-stjernen fravalgt på falderebet, da Tyrkiets VM-trup skulle udtages, om end han dog rejser med holdet til Nordamerika i som standby-spiller, skulle en anden gå i stykker.

Men trods fravælgelsen bliver der nok ikke stille om offensivspilleren, for nu forlyder det, at to klubber lige nu dyster om Superliga-stjernens underskrift.

Det er det tyrkiske medie Fanatik, der mener at vide, at der er bud efter ham i det store udland.

Franske Lille har allerede været nævnt som en mulig destination for Simsir, som i denne sæson blev kåret til årets spiller i Superligaen, og ifølge det tyrkiske medie er franskmændene da også blandt dem, der stadig forhandler om Ulvenes store profil.

FC Midtjyllands Aral Simsir jubler
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

I samme ombæring skriver mediet, at også MLS-klubben San Diego skulle være interesserede i den tyrkiske landsholdsbobler.

Ifølge mediet er begge klubber i dialog med spillerens repræsentanter om en mulig transfer.

Skulle det blive til en transfer til San Diego, står Simsir til at blive holdkammerat med intet mindre end fire danskere. Anders Dreyer, Jeppe Tverskov, Marcus Ingvartsen og Osvald Søe er allerede at finde i klubben.

Det er næppe nogen overraskelse, at der er bud efter FC Midtjylland-stjernen.

I denne sæson er det nemlig blevet til flotte 12 scoringer og 21 oplæg i 54 kampe for den 23-årige offensiv-spiller.

Medie: Stor Bidstrup-handel næsten færdiggjort

Mest læste

Notifications

Notifikationer