Medie: Stor Bidstrup-handel næsten færdiggjort
Den danske Red Bull Salzburg-spiller er tæt på at skrive under med en fransk storklub.

Den franske storklub Lyon står til at blive en dansker rigere.
Tidligere i maj kom det frem, at klubben, som også har Noah Nartey på lønningslisten, har udset sig danske Mads Bidstrup som en kommende sommertransfer.
Og nu ser det ud til, at en handel er meget tæt på.
Det skriver det lokale medie Salzburger Nachrichten.
Ifølge fodboldmediet getfootballnewsfrance.com, som referer til lokalmediet, er handlen lige nu ved at blive færdiggjort mellem de to klubber.

Dermed ser det altså ud til, at den tidligere Superliga-profil, som til daglig er kaptajn i den østrigske klub, har spillet sin sidste kamp for klubben.
Tilbage i efteråret kunne Mads Bidstrup ellers skrive ny kontrakt med klubben, som stod til at holde ham i klubben indtil sommeren 2029, men efter alt at dømme bliver det ikke i den østrigske klub, at danskerens fremtid ligger.
Danskeren har i denne sæson spillet 36 kampe for klubben, hvoraf de 34 kampe har været fra start.
Mads Bidstrup var ikke involveret i klubbens sidste tre kampe i sæsonen, hvor han sad ude med skade.
Du kan følge de seneste nyheder om danske og udenlandske transfers i Campos liveblog.

Noah Nartey
Olympique Lyon
Red Bull Salzburg












