FCK-spiller åbner for genforening med Neestrup
Pantelis Hatzidiakos vil ikke afvise, at han kunne være klar på, at vende hjem til Grækenland og blive genforenet med den tidligere FCK-boss Jacob Neestrup.

Jacob Neestrup har pakket sydhavsfrugterne og er draget til Grækenland for at genrejse den stolte græske klub Panathinaikos.
Den tidligere FCK-boss har ikke bestredet en cheftrænerpost i udlandet før, og derfor er det de færreste i og omkring græsk fodbold, som kender Neestrups trænerprofil.
Det græske medie Novasport har i den forbindelse taget en snak med den nuværende græske FCK-spiller Pantelis Hatzidiakos om, hvad den danske træner kan bringe til bordet.
– I omklædningsrummet er han intens, men også rolig. Han fortæller tingene, som de er. Han er taktisk god men formår også at få følelserne frem i holdet. Han er ung, han har været i Champions League tre gange, han har vundet to mesterskaber og to pokaltitler, siger Pantelis til Novasport.
Den græske forsvarsspiller fremhæver også den 38-årige træners retfærdige linje.

Han er retfærdig. Han vil have, at hans spillere arbejder hårdt. Hvis man ikke gør, hvad han vil have, er han hård. Han kan udskifte én i pausen. Han er ligeglad med, hvad man hedder, tilføjer Pantelis.
Panathinaikos er en klub med store forventninger til resultaterne, og det mener grækeren, at Neestrup er den rette mand til at håndtere.
-Han kan håndtere presset. I FC København er det det samme. Hvis man ikke vinder mesterskabet, har man fejlet. Hvis man ikke vinder pokalen eller ikke kommer i Europa, har man fejlet. Der var tidspunkter, hvor holdet (FCK red.) ikke var godt, her fandt han en måde at ændre tingene til det positive, understreger Pantelis.
Om FCK-spillerens eget forhold til Neestrup og om en mulig genforening er under opsejling, kan den græske midtstopper ikke afvise.
-Mit forhold til Neestrup er rigtig godt. Da jeg skulle til København, ringede han til mig og var ærlig. Det hjalp mig meget. Jeg tror ikke mit udlandsophold er afsluttet, men hvis Neestrup eller en anden træner kommer til sommer med en plan - for planen er det vigtigste for mig - så vil jeg overveje det, hvis planen passer mig, afslutter den græske FCK-spiller.
Du kan læse mere om Neestrups skifte til græsk fodbold her:

FC København
Jacob Neestrup












