Koster kassen: Var i København for at købe ham
Uden målet mod Real Madrid var Andreas Schjelderup røget videre fra Benfica, fortæller klubdirektør.

Det kostede indirekte Andreas Schjelderup dyrt, da han i vinterens afsluttende fase i Champions Leagues ligaspil scorede et vigtigt mål mod Real Madrid.
Det fortæller en topchef fra Club Brugge i en podcast efter sæsonen.
Club Brugge var ifølge direktøreren meget tæt på en aftale med Benfica om at købe Schjelderup, noget der også kom Campos redaktion for øre i slutningen af vinterens transfervindue.
Men et vigtigt mål mod Real Madrid, der var med til at sende Benfica videre i Champions League, gjorde, at portugiserne alligevel ikke ville sælge nordmanden til topklubben i Belgien.
- Han havde uden tvivl været det [Club Brugge-spiller]. Hvis han ikke havde scoret to gange mod Real Madrid, han havde seriøst været i Club brugge. Bob [Madou, Brugges finansdirektør] og jeg var der, siger Club Brugges nu tidligere fodbolddirektør Dévy Rigaux til podcasten MidMid.
- Jeg har kendt Schjelderup i lang tid, for vi ville købe ham, da han var i Nordsjælland. Jeg var i København på grund af ham, men i sidste ende var transferprisen så høj, at vi ikke kunne gennemføre handlen. Men jeg bevarede kontakten til ham og talte fra tid til anden med hans far, for hans far havde meget indflydelse på transferen, fortæller Dévy Rigaux.
Andreas Schjelderup er igen denne sommer en kandidat til et klubskifte.

Den tidligere Superliga-profil skal med Norge til VM i Nordamerika.
Benfica
Club Brugge
Norge












