Havde flere tilbud, men: Hoff Thorup fik sit ønske opfyldt Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Havde flere tilbud, men: Hoff Thorup fik sit ønske opfyldt

Tonni Adamsen havde flere tilbud, men i sidste ende fik Johannes Hoff Thorup lokket ham til Wien.

Tonni Adamsen i kamp for Silkeborg IF.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Tonni Adamsen er fløjet fra den danske rede.

Han forlader nemlig Silkeborg IF ved kontraktudløb.

I stedet er han onsdag blevet præsenteret som ny angriber i Rapid Wien.

Her kan han se frem til at få danske Johannes Hoff Thorup som cheftræner.

Og at det lige netop bliver den tidligere FC Nordsjælland-cheftræner, der får mulighed for at benytte sig af Tonni Adamsen, er på ingen måde tilfældigt.

Det fortæller Rapid Wiens sportsdirektør, Markus Katzer:

- Det er helt klart en fordel, at vores cheftræner, Johannes Hoff Thorup, har fulgt spilleren gennem flere år og er i stand til at vurdere hans evner.

- Han ville også virkelig gerne hente Adamsen, så det er kun dét mere fantastisk, at vi nu kan byde velkommen til endnu en erfaren og kynisk angriber, siger han.

Tonni Adamsen i kamp for Silkeborg IF.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Derudover løfter Rapid Wien-bossen sløret for, at Tonni Adamsen ikke har manglet bejlere i forhold til at finde en arbejdsgiver:

- Jeg er meget tilfreds med, at vi fik indgået aftalen tidligt med Tonni Adamsen. Han er en spiller, som vi helt sikkert gerne ville have, men på grund af hans stærke præstationer de seneste år, så havde han flere andre attraktive muligheder for sin fremtid, siger han.

Tonni Adamsen har underskrevet en kontrakt frem til sommeren 2028 i sin nye klub.

Mest læste

Notifications

Notifikationer