Scoop: FCM sparer millioner på Dolberg-aftale Foto: Ritzau Scanpix og Liselotte Sabroe/REUTERS

Scoop: FCM sparer millioner på Dolberg-aftale

Kommer FC Midtjylland videre i jagten på Kasper Dolberg, kan en særlig økonomisk finte hjælpe midtjyderne til at få Dolbergs underskrift.

Tullberg Kristian Bach Bak Kasper Dolberg Claus Steinlein
Foto: Ritzau Scanpix og Liselotte Sabroe/REUTERS

FC Midtjylland satser denne sommer stort på at hente stærke spillere, så klubben igen i næste sæson spiller med om Superliga-guldet indtil de sidste runder.

I sidste uge kunne Campo afsløre, at FC Midtjylland jagter både Rasmus Nissen Kristensen og Kasper Dolberg fra Eintracht Frankfurt og Ajax.

Mens FCM's interesse i 'NK' og omvendt har været kendt de seneste to år, er det nyt, at klubben rækker ud efter Kasper Dolberg, der for år tilbage blev sat i forbindelse med en retur dansk fodbold i FC København.

Eksklusivt: Vil hente Dolberg til Superligaen

Kan hjælpe transfer

Dolberg er angriber i Ajax og kostede Amsterdam-klubben ti millioner euro sidste sommer, da han kom til fra Anderlecht.

Så billig bliver Dolberg med garanti ikke at købe, og det bliver lønnen heller ikke.

Men ligesom FC Midtjylland sidste sommer var i stand til at købe Philip Billing i Bournemouth med en løn, der angiveligt ligger omkring 15 millioner kroner om året, kan FCM også få en økonomisk håndsrækning i en Dolberg-transfer.

Foto: Maurice Van Steen/REUTERS

Det handler om forskerordningen, hvor man betaler knap 33 procent i skat i syv år efter at være kommet til Danmark fra udlandet.

Slipper markant billigere

Ordningen er lavet for, at danske virksomheder kan tiltrække højt specialiseret arbejdskraft fra udlandet og højtlønnede medarbejdere.

Og så har ordningen i flere årtier været brugt til at hente udenlandske fodboldspillere til Superligaen.

Den skarpe observatør vil her bemærke, at Kasper Dolberg er alt andet end udenlandsk som dansk landsholdsspiller.

Men skatteteknisk er Dolberg det faktisk, i hvert fald når det kommer til at kunne anvende forskerordningen.

Dolberg rykkede til Ajax i 2015, og derfra har han været i udenlandske klubber i mere end ti år.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Når man som dansker har det, kan man på lige fod med udlændinge rykker til Danmark på forskerordningen og benytte den i op til syv år.

Når de syv år så er gået, bliver man skatteyder på lige fod med andre borgere og kan aldrig komme på forskerordningen i Danmark igen – men de sparede skattekroner i de syv år beholder forskeren, i dette tilfælde fodboldspilleren, selv.

Dagen før dagen for OB’s Myhra: VM vil være en kæmpedrøm

Kan spare millioner

Rammer man op i skatteloftet i Danmark som mange Superliga-spillere, er skatten omkring 57 procent.

Der giver forskerordningen en stor fordel, for eksempel når FC Midtjylland vil hente Kasper Dolberg.

De fleste er mere interesseret i netto-lønnen efter skat end bruttobeløbet, og dermed slipper FCM med forskerordningen på knap 33 procent i skat betydeligt billigere, end hvis man skulle have Dolberg rykket op i samme netto-løn med skat på cirka 57 procent.

Det var præcis samme princip, der hjalp FC Midtjylland sidste år med Philip Billing, der havde været i udlandet i mere end ti år før skiftet fra Bournemouth.

Om det får Dolberg til FC Midtjylland er uvist, men det er en klar fordel i forhold til at lande en kontrakt, som Dolberg ifølge Campos oplysninger ikke er uinteresseret i.

FC Midtjylland kan bruge en ny angriber i den kommende sæson, delvist som en mulig afløser for Franculino, hvis han bliver klar til salg og siden solgt, delvist fordi de øvrige angribere ikke var tilstrækkeligt skarpe i 2025/26-sæsonen.

Rasmus Nissen Kristensen, som FCM også er interesseret i, tog fra FC Midtjylland til Ajax i 2018 og er dermed ikke kandidat til at komme på forskerordningen.

FCM begynder træningen til den nye sæson mandag 15. juni med fysiske tests.

Eksklusivt: FCM-profil er klar til sommersalg

Mest læste

Notifications

Notifikationer