FCM-helt afslører: Forsøgte at komme væk Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

FCM-helt afslører: Forsøgte at komme væk

Han endte med at blive FC Midtjyllands noget uventede helt. Men vejen til succes på Heden har ikke været lige for Lee Han-beom.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Lee Han-beom var næppe den spiller, de fleste havde forventet skulle afgøre pokalfinalen mellem FC Midtjylland og FC København.

Men den sydkoreanske forsvarsspiller blev med et hovedstød kampens enlige målscorer, og løb med titlen som matchvinder i den traditionsrige finale - det sikrede FC Midtjyllands sæsonens eneste trofæ.

Lees forløb i FC Midtjylland har dog ikke altid været lige nemt, erkender han i et interview med Flashscore.

Her fortæller han blandt andet, at han forsøgte at søge væk fra det midtjyske, da han kæmpede med at spille sig på holdet i den første tid i klubben.

- Da jeg ikke spillede i starten af sæsonen, forsøgte jeg på flere måder at komme på udlån til Sydkorea og andre steder, men det lykkedes ikke. Så jeg endte med bare at se mig selv som en spiller under oplæring og første udelukkende at tænke på at udvikle mig til træning, siger den sydkoreanske FCM-spiller.

FC Midtjyllands pokalhelt har dog særligt fundet støtte i en FCM-holdkammerat, og det er nok ikke overraskende landsmanden Cho Gue-sung.

- Jeg mærkede sprogbarrieren i min første sæson. Cho har hjulpet mig i, at jeg har været i stand til at betro mig hos ham, når jeg havde problemer eller var frustreret, siger Lee Han-beom til Flashscore.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Den sydkoreanske stopper har tidligere været rygtet til tysk fodbold, så det bliver spændende, om han fortsat er at finde i Midtjylland i den kommende sæson.

Han har kontrakt med midtjyderne frem til sommeren 2027.

23-årige Lee Han-beom har i denne sæson spillet hele 49 kampe for FC Midtjylland på tværs af klubbens turneringer.

FC Midtjylland har sat en stor transfermission i gang.

Læs mere om det her:

Scoop: FCM sparer millioner på Dolberg-aftale

Mest læste

Notifications

Notifikationer