Sunderland snyder Chelsea: Europa venter for oprykkerne
Sunderland skal for første gang i 50 år ud i Europa – det skal Chelsea til gengæld ikke.

For fire år siden rodede Sunderland rundt i den tredjebedste, engelske række.
Efter sommerferien skal Black Cats spille Europa League.
Den nordengelske klub har leveret over al forventning i oprykningssæsonen til Premier League, hvor der søndag blev sluttet af med manér hjemme på Stadium of Light, hvorfra Chelsea blev sendt hjem med et 2-1-nederlag.
Mens nederlaget cementerer en skræksæson for London-klubben, der kan glemme alt om europæisk fodbold efter sommerferien, så er fortegnet omvendt positivt for Sunderland, der skal en tur ud i Europa for første gang i over 50 år.
2-1-sejren over Chelsea betyder nemlig, at Sunderland avancerer hele tre pladser og går forbi netop Chelsea samt Brentford og Brighton i tabellen og snupper den syvendeplads, der giver direkte kvalifikation til Europa League.

Mens Arsenal, Manchester City, Manchester United, Aston Villa og Liverpool tager sig af Englands billetter til Champions League, så bliver Bournemouth sammen med Sunderland de engelske repræsentanter i Europa League.
Brighton er tilbage i Europa, ligesom de var det i 2023-24. For The Seagulls gælder det efter sommerferien en tur i Conference League-kvalifikationen.
Brentford må sande, at en målscore, der er tre mål dårligere end Brightons, koster dem en tur i Europa, mens Chelsea og Fulham også får en europæisk næse.
Trai Hume giver Sunderland føringen til 1-0:
Chelsea FC













