Vild rekord: Arsenal-juvel bliver den yngste nogensinde
Max Dowman skriver sig nok en gang ind i den engelske fodboldhistorie.

Max Dowman og rekorder går hånd i hånd for tiden.
Forleden blev han blandt andet den yngste spiller nogensinde til at vinde Premier League.
Søndag sikrer den unge offensivspiller sig endnu en imponerende rekord.
Han er nemlig valgt fra start, når Arsenal inden længe gæster Crystal Palace. Startpladsen betyder, at han med sine 16 år og 144 dage bliver den yngste nogensinde til at starte inde i en Premier League-kamp.

Det er statistik- og analysevirksomheden Opta, der har gravet informationen frem.
Arsenal har forud for opgøret allerede sikret sig titlen som engelsk mester. Samtidig venter der i næste uge en Champions League-finale mod PSG.
Det afspejler sig også i startelleveren, hvor også danske Christian Nørgaard har fået plads af manager Mikel Arteta.
⚪️ 𝗧𝗘𝗔𝗠𝙉𝙀𝙒𝙎 🔴
— Arsenal (@Arsenal) May 24, 2026
Your Premier League champions.
🤝 @deel
Max Dowman fik sin Premier League-debut i en alder af 15 år og 235 dage og står allerede noteret for fem Premier League-opgør - snart seks.
Kampen mellem Arsenal go Crystal Palace fløjtes i gang søndag klokken 17.00.
Arsenal












