Tømmermænd? Niels Frederiksen og Lech smider sejren Foto: Aleksandra Szmigiel/REUTERS

Tømmermænd? Niels Frederiksen og Lech smider sejren

Mesterskabet er allerede i hus, og det fik måske indflydelse på Lech Poznan, som smed sejren mod Wisla Plock.

Niels Frederiksen i spidsen for Lech Poznan
Foto: Aleksandra Szmigiel/REUTERS

Der er meget at smile af for Niels Frederiksen i disse dage.

I sidste weekend blev den danske træner mester med Lech Poznan for anden gang i træk, og fredag kunne han tilmed skrive under på en ny kontrakt med den polske klub.

Lørdag var der sidste runde i den polsk Ekstraklasa, og her var der til gengæld ikke meget at smile af for den danske succestræner.

En scoring dybt inde i tillægstiden betød nemlig, at Lech Poznan måtte nøjes med uafgjort i sæsonens sidste kamp.

Hvis Niels Frederiksens tropper var gået på badeferie, kan man sådan set ikke fortænke dem i det.

Mesterskabet kom allerede i hus i sidste runde, og dermed var der ikke for alvor noget at spille for lørdag aften for Lech Poznan.

Alligevel var det dog hjemmeholdet, der kom bedst fra start.

Efter en halv time var det nemlig Luis Palma, der kunne bringe Frederiksen og Lech Poznan i front.

Niels Frederiksen i spidsen for Lech Poznan
Foto: Aleksandra Szmigiel/REUTERS

I anden halvleg kom Wisla Plock dog kortvarigt på omgangshøjde, da Zan Rogelj kunne sende en udligning i kassen, men med en halv time tilbage af opgøret var det igen Lech Poznan, der kunne tage føringen ved en scoring af Patrik Walemark.

Dermed så det ud til, at Lech Poznan og Niels Frederiksen kunne gå på sommerferie med endnu en sejr, men sådan skulle det ingenlunde gå.

I kampens femte tillægsminut dukkede Marcin Kaminski nemlig op og kunne spolere festen for Frederiksen og kompagni, som dermed ikke fik sat et flot punktum på en ellers flot sæson.

Mest læste

Notifications

Notifikationer