Pengestærke klubber følger ombejlet Simsir Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Pengestærke klubber følger ombejlet Simsir

Efter en stærk sæson og adskillige kåringer som forårssæsonens bedste Superliga-spiller har flere pengestærke udenlandske klubber kig på Aral Simsir.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Aral Simsir og FC Midtjylland er efterhånden vant til de mange rygter om kantspillerens fremtid og udenlandsk transferinteresse, et spil der har kørt i transfervinduer flere år i træk.

Men denne sommer er alle tegn der på, at både kantspilleren og FC Midtjylland er enige om, der skal sælges denne sommer, hvis ellers den rigtige mulighed for begge parter opstår.

Det tyrkiske medie NOWspor skrev fredag aften, at der er forhandlinger mellem Lille og FC Midtjylland om en Aral Simsir-transfer.

Ifølge Campos oplysninger er det ikke ligefrem sådan, at de to klubbers topchefer har ryddet kalenderen og booket et hotel for at få en handel i stand hurtigst muligt.

Midtjydernes sportschef Kristian Bach Bak har indikeret i interview med Campo, at man meget vel kan sælge en eller to spillere tidligt i transfervinduet og andre sent - en mulighed, attraktive spillere som Aral Simsir og deres bagland også er orienteret om (læs mere her).

Men Lille er en af flere interesserede udenlandske klubber, der har finanserne til at byde på og potentielt købe Simsir, der lige nu er med det tyrkiske landshold i en 35 mand stor bruttotrup til VM 2026.

Lille skal i den kommende sæson spille Champions League, og klubben har efter tidligere sæsoners økonomiske problemer vist den økonomiske formåen til at købe spillere i et prisleje omkring 100 millioner kroner.

Ærlig FCM-profil: Tror, det var min sidste kamp her

Den franske klubber er en af mange klubber, der har været at spotte til kampe i Superligaen i denne sæson.

Attraktiv i Top 5-ligaer

Der har især i tyrkiske medier været gisnet om meget høje prisskilte på kantspilleren, hvilket næppe er helt i overensstemmelse med virkeligheden for den snart 24-årige Superliga-profil.

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

I vinter var ikke mindst Trabzonspor interesseret i en handel, og den tyrkiske topklub har siden holdt sig opdateret på situationen.

Tyrkiske klubber har en mere restriktiv begrænsning på antallet af udenlandske spillere, og det gør spillere med tyrkisk pas som Aral Simsir ekstra interessante på transfermarkedet, da de ikke tæller i en tyrkisk klubs udlændingekvote.

Det kan også forklare, at der gentagne gange har været rygter om Galatasaray, uden der lader til at have været bund i de spekulationer på samme måde som med Trabzonspor.

Aral Simsir selv har signaleret interesse i at skifte til en Top 5-liga, som han sagde til blandt andre Campo i vinter efter lukningen af transfervinduet.

- Jeg drømmer om den franske. Jeg synes, at den franske liga måske er den, der mest værdsætter en spiller som mig, sagde Aral Simsir til Bold efter sidste spillerundes nederlag til Brøndby.

Simsir ramte 15 assists i Superligaen, fire i Europa League og to i pokalen i 2025/26-sæsonen, hvor kantspilleren holdt sig skadesfri og spillede langt flere kampe end i sæsonerne før.

Hos FCM er også Franculino, Darío Osorio (læs mere her), Ousmane Diao, Victor Bak og Elias Ólafsson potentielt attraktive på sommerens marked.

Simsir overvejede at ‘give slip’: Ingen grund til at spille fodbold

Mest læste

Notifications

Notifikationer