Ærlig FCM-profil: Tror, det var min sidste kamp her Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Ærlig FCM-profil: Tror, det var min sidste kamp her

Aral Simsir og FC Midtjylland skilles med al sandsynlighed denne sommer.

Aral Simsir krammer Cho.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

FC Midtjylland har på intet tidspunkt afvist, at Aral Simsir er et salgsemne.

Men hvis klubbens fans stadig gik rundt med et spinkelt håb om at se Aral Simsir på holdkortet efter sommerferien, skal de nok til at gøre sig andre tanker.

Den vævre kantspiller regner i hvert fald ikke selv med at være i FCM, når sommerens transfervindue smækker i.

Det slog han endegyldigt fast over for Viaplay søndag aften efter opgøret mod Brøndby IF.

Tror du, at det var din sidste kamp her på MCH Arena?

- Nu har jeg fandme fået det spørgsmål mange gange, men ja, det tror jeg, siger han med et smil og fortsætter:

- Det er selvfølgelig hårdt. Jeg kom her til som 15-årig og har haft utrolig mange op- og nedture. FCM er som en familie for mig. Alle omkring klubben betyder utroligt meget for mig, og at det her måske er min sidste kamp.. Jeg er bare glad for, at jeg kan slutte af på en god måde.

- Jeg håber, at jeg har givet noget til Superligaen, FC Midtjylland og fansene. Det her kommer jeg til at tage med mig for evigt, siger han.

Aral Simsir krammer Cho.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Aral Simsir er på markedet efter at have tangeret rekorden for flest assist i én Superliga-sæson (15). Samtidig er han for nyligt også blevet kåret til Årets Profil i Superligaen.

Hans kontrakt med FC Midtjylland strækker sig frem til sommeren 2029.

I alt er det blevet til 145 kampe med 26 scoringer og 40 oplæg til følge for midtjydernes førstehold.

Mest læste

Notifications

Notifikationer