Opsigtsvækkende angribervalg kom bag på Tuchel selv Foto: Action Images via Reuters/Peter

Opsigtsvækkende angribervalg kom bag på Tuchel selv

Den engelske landstræner forklarer nu, hvorfor han har udtaget Ivan Toney til VM. En beslutning, som kom bag på landstræneren selv.

Thomas Tuchel på pressemøde for England
Foto: Action Images via Reuters/Peter

Det var noget af en bombe, Thomas Tuchel kunne smide fredag.

Her kunne den engelske landstræner afsløre, at der ikke var blevet plads til store stjerner som Cole Palmer, Phil Foden og Trent Alexander-Arnold i VM-truppen.

Til gengæld var der et navn, som nok kom bag på de fleste.

Den tidligere Brentford-angriber Ivan Toney, som til daglig spiller i Saudi Arabien, har nemlig fundet vej til truppen - en beslutning, som efter eget udsagn kom bag på selv manden bag.

I hvert fald fortæller Thomas Tuchel, at han ikke ligefrem regnede med, at han skulle udtage den engelske angriber.

Men han var simpelthen for svær at se bort fra.

- [Det var] også lidt af en overraskelse for os [hans udtagelse]. Da vi gennemgik alle mulige forskellige scenarier, kom han tilbage i billedet, lyder det fra den engelske angriber ifølge BBC.

Thomas Tuchel på pressemøde for England
Foto: Action Images via Reuters/Peter

Det har vakt opsigt i det engelske, at Thomas Tuchel har valgt at se bort fra en række store, offensive stjerne som Palmer og Foden, men det er Ivan Toneys spidskompetencer, som gør, at den engelske landstræner har valgt at angriberens vej, fortæller han.

- Vi kunne se, at han stadig laver fine tal. Jeg tror, han har nogle helt særlige evner, som kunne hjælpe os i de situationer og scenarier, hvor vi jagter et resultat, siger han og fortsætter:

- Han kan tage opmærksomheden væk fra de andre angribere, han har en naturlig tilstedeværelse i feltet, han er en naturlig afslutter, og han kan hjælpe os på dødbolde – han er meget stærk derinde.

- Han er rigtig god til at bruge sin krop, og man må ikke glemme, at han er en verdensklasse straffesparksskytte. Han opfylder nogle af de kriterier, vi gerne ville have opfyldt, lyder det fra den engelske landstræner.

LIVE: AGF-komet udtaget til landsholdet

Mest læste

Notifications

Notifikationer