Riemer hinter om mulig Osula-landsholdsdebut Foto: Photo by ANDY BUCHANAN

Riemer hinter om mulig Osula-landsholdsdebut

William Osula er endnu engang med på det danske landshold, og denne gang kommer han i solid målform.

Foto: Photo by ANDY BUCHANAN

William Osula er sammen med målmand Andreas Jungdal og Jacob Trenskow de mulige debutanter i landsholdstruppen, der i starten af juni skal møde DR Congo og Ukraine i testkampe.

Newcastle-danskeren har været med i landsholdstruppen ved tidligere samlinger, men denne gang kommer han i topform og med fem mål i seks kampe for Premier League-klubben.

Derfor kan der også med stor sandsynlighed være en dansk landsholdsdebut i vente for William Osula i denne omgang.

Det hinter landstræner Brian Riemer kraftigt mod i et interview med TV2 Sport.

- Om han får sin debut på landsholdet, må I se. Jeg afslører jo aldrig opstillingen op til, og jeg lader spillerne få informationerne først, men jeg vil da sige, at præstationerne i Newcastle ikke har gjort mulighederne mindre, siger landstræner Brian Riemer og fortsætter:

- Han har grebet chancen på allerøverste niveau, selvom Newcastle ikke har haft den bedste sæson. Individuelt har det været en kæmpe succes for ham, og det glæder mig altid, siger landstræneren til TV2 Sport.

Foto: Photo by ANDY BUCHANAN

22-årige William Osula har spillet 15 U21-landskampe for Danmark, hvor det er blevet til otte mål.

Campo talte tidligere på foråret med den anden mulige landsholdsdebutant, Jacob Trenskow, om at blive kasseret i AGF.

Læs mere her:

Dansk stjerne blev skrottet i AGF: Det bedste der kunne ske

Mest læste

Notifications

Notifikationer