Medie: Niels Frederiksen har fået tilbud fra England
Den tidligere Brøndby-cheftræner skal nu i tænkeboks.

Stop på toppen.
Måske er det sådan, Niels Frederiksen har det.
Den tidligere Brøndby-cheftræner har netop ført Lech Poznan til det polske mesterskab for anden sæson i træk.
Og er tiden så den rette til at sige farvel denne sommer?
Niels Frederiksen står i hvert fald med kontraktudløb i Polen, og det har en engelsk klub efter sigende forsøgt at slå kapital af.
Det polske medie Meczyki skriver nemlig onsdag, at Watford har sendt danskeren et tilbud.

Ifølge mediet er der flere klubber med interesse i Niels Frederiksen, men Championship-klubben har altså henvendt sig med et konkret kontrakttilbud.
Det er dog ikke ensbetydende med, at den tidligere Brøndby-træner pakker sine sager og flyver til England med det samme.
Meldingen er nemlig, at han også har et tilbud til at ligge om en forlængelse i Poznan - og det tilbud skulle efter sigende passe ham ganske godt.
Watford sluttede i den netop færdigspillede sæson på 16. pladsen i den næstbedste engelske række.
Siden har nu forhenværende cheftræner Edward Still fået sparket.
Watford













