LIVE: Disse Brødby-spillere er på rampen
Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.
Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.
I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.
Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)
Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

Kontant Nørgaard: Disse Brøndby-spillere skal 'finde noget andet'
Der har allerede været gang i svingdøren på Vestegnen hos Brøndby IF.
Nye spillere som Max Ejdum er kommet ind, mens blandt andre Nicolai Vallys er draget til udlandet for at prøve sig af.
Cheftræner Thomas Nørgaard er dog ikke bleg for at indrømme, at der kan ske en del mere i Brøndby IF, inden transfervinduet lukker. Her er særligt Rasmus Lauritsen, Emmanuel Dennis og Sean Klaiber blandt dem, der ifølge cheftræneren skal finde et andet sted og spille fodbold.
Det fortæller Nørgaard til Viaplay.
– Vi forsøger at være i dialog med, og jeg synes også, jeg har kommenteret nok på dem. Indtil da behandler vi dem ordentligt, og de gjorde det samme ved os, siger Thomas Nørgaard og fortsætter:
– Vi har været tydelige nok om, at de her drenge forhåbentligt skal finde noget andet. Jeg håber, at de lige så vel som vi, har været tydelige omkring det, men også på en måde, hvor vi kan se hinanden i øjnene, siger Thomas Nørgaard til Viaplay.

Danmark
Tottenham Hotspur
West Ham
Brøndby IF
Sean Klaiber












