Guldfesten er slut: Krise kan smadre AGF’s sæson
Det var sjovt, så længe det varede. Nu er en vej ud af krisen og at komme i Top 6 et rigeligt stort brød at bage for svækkede AGF.
AGFDet var nogle helt skøre dage i Århus.
Fyrværkeri i den halve by, non-stop fester, gamle og nye AGF-sange og endda Champions League-hymnen kunne man høre.
Det var helt overgearet, og det var nøjagtig, som det skulle være, når man vinder det første DM-guld i 40 år.
Helt ind i midten af august levede drømmen, den om Champions League, og havde AGF ramt sine transfers til sæsonstart, er det ikke en vanvittig tanke, at man kunne have vippet Sabah og derefter Hapoel Beer Sheva ud af kvalifikationen.
Det er naturligt og helt rimeligt af os, der ikke arbejder i en klub til daglig, at se tilbage og overveje 'hvad nu hvis'.
Det tog er kørt for AGF, og man har ikke slet ikke den luksus at se tilbage på den måde.
Efter efter bizart nederlag i Farum forvredet af VAR har AGF fire point i otte kampe og er det eneste forsvarende mesterhold i Europa, der endnu ikke har vundet en kamp i denne sæson.
Guldfesten er så sandelig ovre, og det giver heller ikke længere mening at bruge megen krudt på, at man er forsvarende mesterhold.
For man spiller ikke som et mesterhold, og det kollektiv, der med og uden kuglen var det stærkeste i Superligaen i sidste sæson, er nu fodboldfagligt overgået af en række Superliga-rivaler.
Man kan sige meget om FC Midtjyllands individualister og den klubs store fokus på fysiske og tekniske kvaliteter hos den enkelte; det er en måde at vinde fodboldkampe relativt ofte, selv hvis man ikke spiller specielt godt sammen.
Overliggeren er Top 6
AGF burde blive bedre i det, vi vel nærmest kan kalde klubsæsonens svar på VM-slutrundens cooling break.
Tre uger er landsholdspausen denne gang, og efter den første uges tiltrængte ferie, har AGF tid til at arbejde holdet bedre sammen.
Det arbejde er nødvendigt.
Defensiven udstråler, at Colin Rösler og Daniel Gretarsson kom til efter, sæsonen var begyndt, og jublen over den vilde Lech Poznan-udekamp er erstattet af den mere sobre erkendelse, at de unge folk Luka Callø og Mouhammade Camara naturligvis er langt fra at være flyvefærdige topspillere i Superligaen.
Meget blev gjort ud af Janni Serras scoringer mod Silkeborg og helhjertede indsatser, noget ingen vel har betvivlet, den sympatiske tysker leverer.
Men man skal være blind og vil-døv for ikke at have bemærket, at AGF ikke bare i sommer men siden sidste år har ledt efter en angriber. Så kom ikke og prøv at bilde mig ind, det var en overraskende ekstra-opgave den her sommer, fordi Patrick Mortensen tog til Brøndby.
AGF-ledelsen er glad for transfervinduet, men det er svært at argumentere for, timingen og valgene på kort sigt har hjulpet klubben.
Ingen tid til hvile
Sene transfers, skader, fejl, afskeden med vigtige ledere og dyre, tør jeg næsten skrive det, lærepenge i Europa.
Der er masser af forklaringer på, AGF ligger under nedrykningsstregen.
Der bliver man med al sandsynlighed ikke ved med at ligge, men løsninger skal man finde.
Kommer AGF videre i pokalturneringen på onsdag og så i fjerde runde senere på efteråret, skal man spille 17 kampe, fra spillerne er tilbage fra landspause, til sidste runde i Conference League 17. december (i øvrigt mod ovennævnte Inter D'Escaldes fra Andorra!).
Så de løsninger, der her er tale om, kan ikke være afhængige af grundig, dyb forberedelse og de oceaner af hvile, AGF havde på vej mod titlen i sidste sæson.
Det skal være funktionelt, effektivt og simpelt.
For hvis der er nogen garantier for den periode, er det, nærmest intet bliver perfekt eller gnidningsfrit, for det er der bare ikke tid til.
Rivalerne til sjettepladsen hedder lige nu Randers, Horsens og OB, og Horsens har man næste søndag i sidste kamp før landsholdspausen.
Så selvfølgelig er Top 6 inden for rækkevidde, men der må overliggeren i første omgang ligge med det voldsomme program forude og de problemer, man har haft med at forsvare sig.
Festen er slut, og nu skal nedturen stoppes, hvis krisen ikke for alvor skal bide sig fast, føre til reelle spekulationer om cheftræneren og ødelægge AGF's sæson og mulighed for at hælde masser af energi i seks spændende Europa-kampe.
