Bekræftet: Haaland-mål kom efter VAR-fejl Foto: Action Images via Reuters/Jason

Bekræftet: Haaland-mål kom efter VAR-fejl

Pro Ref har været i kontakt med Manchester United.

Dommer Michael Oliver laver VAR-tegn.
Foto: Action Images via Reuters/Jason

Der VAR tale om en fejl.

Manchester Citys mål i Manchester-derbyet søndag skulle formentlig ikke have haft lov at stå.

I hvert fald bekræfter Pro Ref - tidligere PGMOL - der er organet bag dommeren i professionel engelsk fodbold, at der skete en fejl fra VAR-vognens side i forbindelse med Erling Haalands matchvindermål.

- Efter episoden i det 60. minut af søndagens Premier League-kamp mellem Manchester United og Manchester City på Old Trafford kan vi give en præcisering vedrørende Erling Haalands godkendte mål.

- Kendelsen på banen var offside mod Erling Haaland – det blev efterfølgende tjekket af VAR, som fastslog, at han var onside.

Dommer Michael Oliver laver VAR-tegn.
Foto: Action Images via Reuters/Jason

- I samme angreb blev det fastslået, at Enzo Fernandez ikke spillede bolden, og derfor bliver en eventuel offsideforseelse en subjektiv vurdering. VAR tog dog i dette tilfælde ikke højde for den sandsynlige indflydelse af hans position og burde have anbefalet et gennemsyn ved sidelinjen, lyder det fra Pro Ref.

Organisationen bekræfter desuden, at den har rakt ud til Manchester United:

- Vi har her til aften været i kontakt med Manchester United for at anerkende det, som vi vurderer, er en fejl i vurderingen. Der vil blive foretaget en gennemgang af episoden.

Du kan læse mere om situationen her:

Derfor fik mål lov at stå – Haaland afgør Manchester-derby

Mest læste

Notifications

Notifikationer