Transfer-LIVE: Hjem til AaB eller Superligaen?
Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.
Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.
I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.
Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)
Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

Kædereaktion: Dansker-køb kan udløse dansker-salg
Ifølge det portugisiske medie A Bola er der kun få timer til, at Silas Andersen er på plads som ny spiller i Sporting Clube.
Portugiserne mener at vide, givetvis via kilder tæt på Sporting, at Andersen koster Sporting et beløb svarende til cirka 55 millioner kroner i Häcken.
Det er noget af en optur for den tidligere ungdomsspiller i FC København, der fik sat strøm til karrieren i Allsvenskan efter at have spillet i Inter og Utrecht som helt ung.
Med Silas Andersen, der ifølge A Bola fysisk kommer til Portugal senere i dag, på trapperne ligger det yderligere i kortene, at Morten Hjulmand skal afsted til en af de største ligaer i Europa i en stor transfer, hvilket har været formodningen i portugisiske medier hele året, efter at et skifte til Atlético Madrid tæt på transferdeadline i vinter ikke blev til noget.

Danmark













